Jeg skriver det her indlæg da jeg nu har oplevet at familier bare sender hunden retur når ting er lidt svært. Normalt ønsker jeg det bedste for mine hunde. Det er ikke at blive anset som værende noget man bare opgiver. Det er også i min verden gældende for en hund jeg udstationerer. Forskellen er blot at jeg skal bruge hunden i avl og derfor har brug for at kende til dens trivsel og udvikling. Når en familie får udleveret mit guld. Så er det med tillid til at de gør alt det som forventes for at en hund fortsat trives, tager på og ikke oplever unødig stress.

Jeg har personligt forståelse for mange ting sker i livet. Har selv prøvet lidt af hvert, men en ting er sikkert. Uanset om ens barn er i udredning, man skal holde fødselsdag eller har andre ting der kommer ind fra højre, så kan man ikke bare sige at man ikke længere vil opdatere hvis man samtidig har en hund der ikke trives og ikke spiser. Det handler om levende væsner præcis som børn, forældre og alle andre man har med at gøre.

Når jeg udsationerer en hund sker det med den tillid at hunden skal være i den familie resten af sit liv og man gør alt for at det sker. Ikke at det fordi den er ejet af mig i starten er nemt at smide den ud til højre fordi man lige er presset. Her tænker man ikke på at der sidder en opdrætter der faktisk udstationere fordi man gerne vil kunne give det bedste for hunden og at man desværre ikke har plads eller tid til at have en masse hunde hjemme. Vil man noget seriøst med avl, så skal man have flere hunde og derfor er det super godt at man så kan sørge for et godt hjem for en hund samtidig med at man kan bruge den i avl. Mange udgifter pålægges opdrætter, samt en masse tid mens hunden er lille hos opdrætter. Der lægges en masse energi ind i det at lave et kuld hvalpe og det kan så nemt ødelægges hvis udstationeringen ikke tager det seriøst at tage hånd om hunden uanset årsager, så afleverer man heller ikke sit barn bare fordi det er svært.

Så kære familier. Når jeg søger en udstationeringsfamilie, så har jeg tillid til at i informere mig med det samme når hunden ikke vil spise, har ondt eller på anden måde ikke trives. Det er jo en vigtig del for mit arbejde. Jeg forventer at i vil give info løbende hvis det viser sig at der er noget. Og jeg hjælper på alle måder med at løse det, men ikke når i ikke vil dele info og synes det er svært at skrive få ting ned hver dag. Det er et ansvar i har sagt ja til da i tog den lille hvalp til jer. Så lad nu være med at løbe fra det. Er der ingen udfordringer så er det jo ikke nødvendigt med infoen. Så når jeg beder om det så er det fordi der er noget der skal afhjælpes. Jeg ønsker at gøre det i samråd med jer som familie, men i bliver nødt til at give info til mig, for ellers arbejder jeg i blinde og bliver bekymret for hundens ve og vel.

Så er det for meget for jer, så lad være med at sige ja, til en udstationering uanset om det går godt. For den er der også når det er svært. Det er det samme med køb af hvalp. Husk på det er mange år frem i tiden at et væsen er afhængig af jer.

Nu er det bare at vente til omkring d. 24.2 hvor Zuri vil blive scannet. Er hun drægtig betyder det at der bliver født hvalpe omkring april og klar til nye hjem i juni. Dejlig årstid med hvalpe. Meri fik desværre ikke nogen hvalpe og derfor vælger jeg at ændre lidt i mine planer. Meri vil blive parret når det passer ind med tiden. Måske ikke i 2026, men så i 2027. Vi ser. Jeg vil finde rette han til hende når vi når så langt. Det vil blive hendes sidste kuld. Så har hun fået tre og det er fint 🙂

Kjersgaard’s Nebraska aka Mowgli

Twiga aka Zuri

https://finnishlapphund.breedarchive.com/animal/testmating?sire_uuid=63694c88-b0b3-4b68-bf82-c15437d49833&dam_uuid=af64ef71-5f0e-4a81-95ff-7c5c981aef39

Der er lidt højere indavl end jeg plejer, men stadigvæk indenfor det acceptable for mig. Skal dog ikke blive højere. Men da jeg vil bruge en tæve fra den her kombination, så er det et oplyst valg jeg tager. Der vil ikke være Macce i denne kombination. Når jeg taler om indavl så er det i 10 generationer jeg ser på. Ikke som DKK kun i 3. DKK tillader fætter/kusine parring, men det er i min verden alt for høj indavlskofficient 6,25% i tre generationer.

Så at jeg ser på ti generationer og har lavere indavl i forhold til de tre generationer man plejer at se på, gør at jeg er med til ikke at indskærpe vores genpulje. Der er tydelig vis nogle der ikke helt har forstået det med indavl og hvad jeg laver. Og de tror så at jeg laver indavl. Det gør jeg langtfra og derudover dna tester jeg også for at sikre at det gælder i forhold til indavl i alle lapphundes genpulje. Så at tro jeg laver indavl fordi jeg laver en kombination der viser omkring 5% i indavl over 10 generationer er absolut ikke korrekt. Det er langt under det jeg skal i forhold til DKK, men jeg stræber jo altid efter det bedste. Normalt forsøger jeg at ligge under 3%. Blot for at cleare nogle eventuelle mistforstålelser. Jeg har iøvrigt gentestet en af hvalpene og alt ser super godt ud <3 Så ingen grund til bekymring.

Du læser det her fordi du er interesseret i at vide mere om mig, den Finske Lapphund og sygdomme.

Jeg har under avl og etik skrevet lidt, men ved der er nogle opdrættere der bliver ved med at fremhæve at udstilling er det eneste der kan sørge for at en hund holder racestandarden. Sådan er det sikkert for nogen, men tænker at alle med lidt selv kritik og som opdrætter vores race har sat sig ind i racestandarden. De ved præcis hvad der kan forbedres. Ingen hunde er perfekte. Heller ikke de hunde der vinder meget på udstillinger.

Jeg har ikke noget imod udstillinger, og tager også afsted en gang imellem, men jeg bruger ikke en masse weekender på at tage på udstilling. Det er der flere grunde til. For det første synes jeg ikke om miljøet for vores hunde. En ung hanhund der bliver tvunget til at præstere i ringen ved siden af flere højløbske tæver er for mig dyremishandling. Jeg træner også mine hanner til at være tæt på løbetidstæver, men hr. og fru Danmark har ikke tæver sammen med dem i dagligdagen, hvilket betyder de reagere meget voldsomt på det. Så at stille med en hormonbefængt ung han kan være direkte håbløst og sladder i opdrætter kredse hjælper desværre ikke på det. Så at give en hormonbefængt han et prædikat at han ikke har et godt sind, når man tænker miljøet, så kan jeg godt blive en smule træt. Jeg har set hanner og tæver der er blevet champs på udstillinger, som jeg personligt ikke vil bruge i avl, så det ene er altså ikke bedre end det andet.

Er man afsted på udstillinger fordi man elsker det, er det jo fantastisk, men er det den eneste måde at vurdere en hunds sind og anatomiske fremtoning, nej det er det ikke. Der findes mange måder at vurdere en hund. Den vigtigste i mine øjne som opdrætter er selvkritik. Se på dine hunde og vær kritisk.

Alle sælger familiehunde, ellers ville man i kontrakten krydse avlshunde feltet af, hvilket også betyder man har udvidet rettigheder hvis nu hunden ikke lever op til at blive avlshund. Dette både, sundhed, eksteriør og sind. Ingen opdrætter sælger avlshunde. Alle krydser af i feltet familiehunde. Selvfølgelig skal vi som opdrættere være vores arbejde voksent og sørge for at købere de får en racetypisk hund. Sådan er det med alle racer. Men det vigtigste er at en hund fungere i en dagligdag og at vi opdrættere altid gør vores bedste for at forbedre racen og de svagheder man støder på. Uanset om man har en udstillingshund og elsker den del, eller om man vælger at vurdere sine hunde på anden måde.

Som skrevet har jeg som udgangspunkt intet imod udstillinger, men som jeg skrev så bruger jeg ikke min tid med det. Jeg har valgt istedet at uddanne mig i hundes anatomi og bevægelse. Det bruger jeg til at vurdere om mine hunde lever op til deres racetypiske ophav. Og kan nogle gange godt ryste lidt på hovedet af de kritikker jeg læser. Det er sjovt som nogle udtryk er styrende for vurdering af en hund.

Igen så er der virkelig også rigtig fine hunde med på en udstilling. De bliver vurderet og sat ind på hundeweb, hvilket jo betyder at det er nemmere for andre at følge med. Det er jo rigtig fint.

Det sker ikke med den måde jeg vurdere mine hunde på. Og dem der vinder en del, vil jo også blive brugt mest fordi de har udstillingerne som vindue. Det er super fint for dem, men jeg går ikke efter dem der bliver brugt mest. Så for mig har det jo ingen betydning. Jeg vælger altid den hund der kan komplementere min tæve bedst muligt. Uanset titler og udstillinger. Jeg vil faktisk helst selv vurdere hannerne til mine tæver.

To hunde der har vundet en del på udstillinger kan også lave ikke perfekte hvalpe, så giver ikke helt mening med nogle af de argumenter der florere i udstillingsverden.

Så kære kommende hunde ejer. Find en opdrætter i har tillid til og vi kan alle lave fejl. Selv har jeg aldrig en masse kuld på en gang. Jeg foretrækker altid at have tid til miljøtræning. Og betyder det at tage på en udstilling engang imellem, så sker det også. Jeg mener dog ikke at fordi man ikke har udstillet sine hunde, så er de ikke gode nok til at indgå i avl. Den del skal jeg nok selv vurdere 🙂

Jeg skal igang med at opdatere tidligere hvalpe med mere. Jeg plejer at have en opdateret hjemmeside og det er mit håb at alle hvalpe herfra bliver repræsenteret og vist på hjemmesiden under pågældende forældre.