Udstationering

Når i læser det her er det fordi i er nysgerrige på det der udstationering. En udstationering er en hund. Kan være en tæve eller en han som opdrætter vurdere har en linje og eksteriør som vedkommende ønsker at lade indgå i fremtidig avl.

Jeg udstationerer ikke tæver mere, for det giver desværre en vis uro når en tæve kommer hjem i 9 uger. Så nu er det kun hanner og jeg kommer ikke til at bruge det mere i forhold til nye hvalpe. Jeg har pt. en han Hugo som jeg ønsker at finde rette hjem til. Han er 2 år og avlsgodkendt.

Nå, men tilbage til forklaring af en udstationering. Når jeg udstationerer betyder det at jeg har tillid til at i kan give hunden den kærlighed som er målet resten af hundens liv. Jeg skal have opdateringer når der sker ændringer. Helst med det samme. Man bør indrage mig ved mindste udfordring. Dette for at lære både hunden men også jer i forhold til de udfordringer der måtte komme. Alle familier er ikke ens. Det er vigtigt at man har en familie der kan give en hund den ro som skal til for at udvikle sig til en sund og rolig hund. Kontakt øvelser er nok nr. et i forhold til det at få et godt samarbejde med sin hund. Mange opdrættere gør det forskelligt, men for mig er tilliden til at i magter en hund vigtig. Jeg ved jo godt at alt er nyt og spændende, men mit mål er at den hund der bliver placeret ud i en familie er at den også bliver gammel der. For mig er det præcis som hvis i købte en hund. Her er ideen også at man har ansvaret indtil hunden skal fra denne verden. Så der er ingen forskel.

Krav for mig til en familie er præcis som når jeg sælger en hvalp, forskellen er dog at jeg jo ikke kan blande mig hvis hunden er solgt. Det forsøger jeg heller ikke med en udstationering. Så længe jeg ikke får at vide der er udfordringer, så blander jeg mig faktisk ikke det store. Jeg vil gerne tage nogle billeder engang imellem, men er bestemt ikke meget. For at købe hund her anbefaler jeg altid en indhegnet have. Det er fordi at en Finsk Lapphund er en meget nysgerrig og selvstændig race med jagt/hyrde genet. Så der skal ikke megen distraktion til at en hund smutter. Det er hverken familiens eller opdrætters interesse. Jeg har desværre fået flere hanner hjem fordi det er den nemme løsning når livet ændre sig, men også fordi jeg selv ønsker den del. Men mit håb er jo at når man har fået en hund så har man ogs et forholdsvis stabilt hjem at tilbyde. Der kan ske ændringer, men jeg går langt for at hjælpe, men kræver man tager imod <3 Når jeg sælger hunde har jeg også indskrevet tilbagekøb. Når jeg udstaionerer er det jo med DKK kontrakt. Jeg kan ikke bare hente en hund, men jeg skal tage den retur hvis familien vil af med den. Det er selvfølgelig ikke optimalt for mig som opdrætter, men det er nu sådan kontrakter er skruet sammen, så derfor er tilliden vigtig. Kun hvis i som familie overskrider det der står i kontrakten kan jeg hente hunden. Så den del behøver man ikke være nervøs for. Så forelsk jer bare i en hund der er udstationeret og gå hele vejen med den.

Parring i februar 2026 er sket

Nu er det bare at vente til omkring d. 24.2 hvor Zuri vil blive scannet. Er hun drægtig betyder det at der bliver født hvalpe omkring april og klar til nye hjem i juni. Dejlig årstid med hvalpe. Meri fik desværre ikke nogen hvalpe og derfor vælger jeg at ændre lidt i mine planer. Meri vil blive parret når det passer ind med tiden. Måske ikke i 2026, men så i 2027. Vi ser. Jeg vil finde rette han til hende når vi når så langt. Det vil blive hendes sidste kuld. Så har hun fået tre og det er fint 🙂

Kjersgaard’s Nebraska aka Mowgli

Twiga aka Zuri

https://finnishlapphund.breedarchive.com/animal/testmating?sire_uuid=63694c88-b0b3-4b68-bf82-c15437d49833&dam_uuid=af64ef71-5f0e-4a81-95ff-7c5c981aef39

Der er lidt højere indavl end jeg plejer, men stadigvæk indenfor det acceptable for mig. Skal dog ikke blive højere. Men da jeg vil bruge en tæve fra den her kombination, så er det et oplyst valg jeg tager. Der vil ikke være Macce i denne kombination. Når jeg taler om indavl så er det i 10 generationer jeg ser på. Ikke som DKK kun i 3. DKK tillader fætter/kusine parring, men det er i min verden alt for høj indavlskofficient 6,25% i tre generationer.

Så at jeg ser på ti generationer og har lavere indavl i forhold til de tre generationer man plejer at se på, gør at jeg er med til ikke at indskærpe vores genpulje. Der er tydelig vis nogle der ikke helt har forstået det med indavl og hvad jeg laver. Og de tror så at jeg laver indavl. Det gør jeg langtfra og derudover dna tester jeg også for at sikre at det gælder i forhold til indavl i alle lapphundes genpulje. Så at tro jeg laver indavl fordi jeg laver en kombination der viser omkring 5% i indavl over 10 generationer er absolut ikke korrekt. Det er langt under det jeg skal i forhold til DKK, men jeg stræber jo altid efter det bedste. Normalt forsøger jeg at ligge under 3%. Blot for at cleare nogle eventuelle mistforstålelser. Jeg har iøvrigt gentestet en af hvalpene og alt ser super godt ud <3 Så ingen grund til bekymring.

Udstillinger

Du læser det her fordi du er interesseret i at vide mere om mig, den Finske Lapphund og sygdomme.

Jeg har under avl og etik skrevet lidt, men ved der er nogle opdrættere der bliver ved med at fremhæve at udstilling er det eneste der kan sørge for at en hund holder racestandarden. Sådan er det sikkert for nogen, men tænker at alle med lidt selv kritik og som opdrætter vores race har sat sig ind i racestandarden. De ved præcis hvad der kan forbedres. Ingen hunde er perfekte. Heller ikke de hunde der vinder meget på udstillinger.

Jeg har ikke noget imod udstillinger, og tager også afsted en gang imellem, men jeg bruger ikke en masse weekender på at tage på udstilling. Det er der flere grunde til. For det første synes jeg ikke om miljøet for vores hunde. En ung hanhund der bliver tvunget til at præstere i ringen ved siden af flere højløbske tæver er for mig dyremishandling. Jeg træner også mine hanner til at være tæt på løbetidstæver, men hr. og fru Danmark har ikke tæver sammen med dem i dagligdagen, hvilket betyder de reagere meget voldsomt på det. Så at stille med en hormonbefængt ung han kan være direkte håbløst og sladder i opdrætter kredse hjælper desværre ikke på det. Så at give en hormonbefængt han et prædikat at han ikke har et godt sind, når man tænker miljøet, så kan jeg godt blive en smule træt. Jeg har set hanner og tæver der er blevet champs på udstillinger, som jeg personligt ikke vil bruge i avl, så det ene er altså ikke bedre end det andet.

Er man afsted på udstillinger fordi man elsker det, er det jo fantastisk, men er det den eneste måde at vurdere en hunds sind og anatomiske fremtoning, nej det er det ikke. Der findes mange måder at vurdere en hund. Den vigtigste i mine øjne som opdrætter er selvkritik. Se på dine hunde og vær kritisk.

Alle sælger familiehunde, ellers ville man i kontrakten krydse avlshunde feltet af, hvilket også betyder man har udvidet rettigheder hvis nu hunden ikke lever op til at blive avlshund. Dette både, sundhed, eksteriør og sind. Ingen opdrætter sælger avlshunde. Alle krydser af i feltet familiehunde. Selvfølgelig skal vi som opdrættere være vores arbejde voksent og sørge for at købere de får en racetypisk hund. Sådan er det med alle racer. Men det vigtigste er at en hund fungere i en dagligdag og at vi opdrættere altid gør vores bedste for at forbedre racen og de svagheder man støder på. Uanset om man har en udstillingshund og elsker den del, eller om man vælger at vurdere sine hunde på anden måde.

Som skrevet har jeg som udgangspunkt intet imod udstillinger, men som jeg skrev så bruger jeg ikke min tid med det. Jeg har valgt istedet at uddanne mig i hundes anatomi og bevægelse. Det bruger jeg til at vurdere om mine hunde lever op til deres racetypiske ophav. Og kan nogle gange godt ryste lidt på hovedet af de kritikker jeg læser. Det er sjovt som nogle udtryk er styrende for vurdering af en hund.

Igen så er der virkelig også rigtig fine hunde med på en udstilling. De bliver vurderet og sat ind på hundeweb, hvilket jo betyder at det er nemmere for andre at følge med. Det er jo rigtig fint.

Det sker ikke med den måde jeg vurdere mine hunde på. Og dem der vinder en del, vil jo også blive brugt mest fordi de har udstillingerne som vindue. Det er super fint for dem, men jeg går ikke efter dem der bliver brugt mest. Så for mig har det jo ingen betydning. Jeg vælger altid den hund der kan komplementere min tæve bedst muligt. Uanset titler og udstillinger. Jeg vil faktisk helst selv vurdere hannerne til mine tæver.

To hunde der har vundet en del på udstillinger kan også lave ikke perfekte hvalpe, så giver ikke helt mening med nogle af de argumenter der florere i udstillingsverden.

Så kære kommende hunde ejer. Find en opdrætter i har tillid til og vi kan alle lave fejl. Selv har jeg aldrig en masse kuld på en gang. Jeg foretrækker altid at have tid til miljøtræning. Og betyder det at tage på en udstilling engang imellem, så sker det også. Jeg mener dog ikke at fordi man ikke har udstillet sine hunde, så er de ikke gode nok til at indgå i avl. Den del skal jeg nok selv vurdere 🙂

Opdatering

Jeg skal igang med at opdatere tidligere hvalpe med mere. Jeg plejer at have en opdateret hjemmeside og det er mit håb at alle hvalpe herfra bliver repræsenteret og vist på hjemmesiden under pågældende forældre.