<\/p>\n\n\n\n
Artikel<\/strong><\/p>\n\n\n\n Der er mange forskellige holdninger til arvelighed, n\u00e5r vi taler om Hofteledsdysplasi (HD).<\/p>\n\n\n\n Nogle af de g\u00e6ngse holdninger, jeg selv er st\u00f8dt p\u00e5 i hundeverdenen:<\/p>\n\n\n\n Men hvor kommer disse holdninger fra?<\/p>\n\n\n\n Flere racer har som del af deres opdr\u00e6t en udv\u00e6lgelse af netop A og B hofter, indenfor deres race, som v\u00e6rende optimalt, og C hofter, hvis avlspartneren har A og B. Jeg forst\u00e5r godt at mange er skeptiske, n\u00e5r man jo har foretaget en udv\u00e6lgelse gennem flere \u00e5r, og der alligevel ses en stor procent af HD hos hunde. Lige som det faktum, at hvis hundene ikke ligger rigtigt, n\u00e5r de skal r\u00f8ntgen fotograferes, kan det have betydning for kvaliteten og dermed bed\u00f8mmelsen. Det bliver ikke nemmere, n\u00e5r den kliniske diagnosticering, har en vis usikkerhed indbygget!<\/p>\n\n\n\n Som ny opdr\u00e6tter har jeg sat mig for at l\u00e6se mest muligt om emnet. Ikke for at v\u00e6re hellig, eller bedre, men fordi en undren har udm\u00f8ntet sig til en reel nysgerrighed, og et \u00f8nske om at forst\u00e5 hvorfor, der stadigv\u00e6k forekommer megen HD blandt nogle racer! At min egen hund fik konstateret HD grad D p\u00e5 begge hofter, til trods for at begge for\u00e6ldre l\u00e5 med de optimale hofte scorer A og B, har nok ikke gjort min nysgerrighed mindre. De opdr\u00e6ttere der har avlet min hund har gjort alt efter bogen, og alligevel skal jeg som hundeejer, fort\u00e6lle dem om diagnosen af HD hos en af deres hvalpe, hvilket jo ber\u00f8rer alle.<\/p>\n\n\n\n Selv har jeg haft mange tanker om min dejlige hunds livsvilk\u00e5r. Kan jeg nu tilbyde den et godt og langt hundeliv? eller vil hun vokse op og f\u00e5 s\u00e5 mange smerter, at jeg alt for tidligt skal foretage den h\u00e5rde beslutning, som det er, n\u00e5r man skal tage afsked med sin hund? Skal jeg sk\u00e5ne hende, eller lade hende lege med andre? Dette er nogle af de tanker der har v\u00e6ret i mit hoved siden diagnosen.<\/p>\n\n\n\n Nogle hunde lever et langt liv med HD, men det betyder desv\u00e6rre ikke, at der er sikkerhed for at lige netop min hund, ogs\u00e5 lever l\u00e6nge. Derfor blev det vigtigt for mig at forst\u00e5, hvorfor? Jeg begyndte at l\u00e6se forskningsartikler fra England og USA.<\/p>\n\n\n\n Usikkerheden i r\u00f8ntgen fotograferingen!<\/strong><\/p>\n\n\n\n Nyere forskning som involverer PennHIP (en forkortelse af Pennsylvania Hip Improvement Program) konkludere at \u201darveligheden af ledslaphed er helt oppe p\u00e5 60 %, mens arveligheden af HD vurderet efter den nuv\u00e6rende metode kun ligger p\u00e5 20 %.\u201d<\/em> (Kilde: Centerdyreklinik.dk i Viborg omkring PennHIP)<\/em> I denne forskning stiller den amerikanske forsker sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn til selve unders\u00f8gelsen af HD, som den bliver foretaget i Danmark. Han mener resultatet bliver bedre, n\u00e5r man str\u00e6kker bagbenene tilbage, og derfor skjuler eventuel arvelighed hos for\u00e6ldre dyrene.<\/p>\n\n\n\n En almindelig opdr\u00e6tter er ikke kvalificeret til at gennemskue denne p\u00e5stand, som meget vel kan v\u00e6re rigtig, men ikke n\u00f8dvendigvis er det!<\/p>\n\n\n\n Jeg vil lade forskerne forts\u00e6tte med at diskutere metoden, og n\u00f8jes med at se p\u00e5 de metoder der er anerkendte i DKK. Forh\u00e5bentlig ender forskerne med at blive enige en dag.<\/p>\n\n\n\n \u00c6ldre forskning<\/strong><\/p>\n\n\n\n Jeg har s\u00f8gt efter \u00e6ldre forskning p\u00e5 omr\u00e5det, for at finde kausale sammenh\u00e6nge (\u00e5rsagssammenh\u00e6nge) i udviklingen af HD, til trods for vores bestr\u00e6belser p\u00e5 at udv\u00e6lge egnede avlsdyr. Her falder jeg over en \u00e6ldre unders\u00f8gelse, som jeg med denne artikel gerne vil dele med jer.<\/p>\n\n\n\n En unders\u00f8gelse af 2,404 German Shepherd, f\u00f8dt p\u00e5 et milit\u00e6rt tr\u00e6ningscenter for hunde, i Sverige. Unders\u00f8gelsen blev foretaget over flere \u00e5r i 60\u2019erne og 70\u2019erne, og knytter an til udviklingen af hofteledsdysplasi hos hunde, med den kliniske diagnosticering af HD. P\u00e5 centret valgte de at r\u00f8ntgenfotografere alle hunde, da de var 15 m\u00e5neder. Hunden der ikke har HD bliver kategoriseret som normal, hvor de fordeler HD graderne fra I-IV. Unders\u00f8gelsen er foretaget af \u00c5. Hedhammar, DVM, MS, PhD; S.E. Olsson, DVM, PhD, MD, DrSchc; S.\u00c5. Andersson; L. Persson, DVM, PhD; L. Pettersson, DVM; A. Olausson, MS; P.E. Sundgren, PhD, <\/em>og har resulteret i en artikel skrevet til \u201dJournal of the American Veterinary Medical Association\u201d.<\/p>\n\n\n\n Artiklen er skrevet p\u00e5 engelsk. Gengivelser vil dog v\u00e6re oversat til dansk. Derfor opfordres de af jer, der er blevet nysgerrige, som jeg, selv at anskaffe den originale artikel. B\u00e5de fordi jeg ikke inddrager alt fra artiklen, men ogs\u00e5 fordi noget kan g\u00e5 tabt i en overs\u00e6ttelse.<\/p>\n\n\n\n De data der danner baggrund for forskningen, er foretaget ud fra de 401 kuld (2404 hunde) f\u00f8dt p\u00e5 centeret fra 1965 og op gennem 1973. Fra 1973 foretager centret en \u00e6ndring i udv\u00e6lgelsen af avlsdyr, hvilket f\u00e5r stor betydning for den efterf\u00f8lgende HD score hos afkommet. Det er denne del jeg personligt, selv synes er mest interessant, og som jeg mener, er relevant for yderligere diskussion. F\u00f8rst vil denne artikel dementere nogle af de holdninger, som mange har til HD, i forhold til arv og milj\u00f8. Dern\u00e6st ser artiklen n\u00e6rmere p\u00e5 udv\u00e6lgelse af avlsdyr og udvikling af HD.<\/p>\n\n\n\n Milj\u00f8 og HD<\/strong><\/p>\n\n\n\n Indledningsvis beskrev jeg nogle af de holdninger, jeg selv har h\u00f8rt, n\u00e5r samtalen ber\u00f8rte emnet arv, milj\u00f8 og HD. Det er derfor meget interessant at fremh\u00e6ve netop nogle milj\u00f8p\u00e5virkninger der gennem tiderne er blevet diskuteret.<\/p>\n\n\n\n I den \u00e6ldre unders\u00f8gelse fra Sverige sammenlignes hyppighed af HD, med v\u00e6gten hos hvalpen, n\u00e5r hvalpen er 60 dage gammel. Det vil sige at alle hvalpe er vejet og senere benyttes denne v\u00e6gt i forhold til, om de hunde der vejer meget, ogs\u00e5 er dem der senere udvikler HD. (Kilde: \u00c5. Hedhammar, DVM, MS, PhD; S.E. Olsson, DVM, PhD, MD, DrSchc; S.\u00c5. Andersson; L. Persson, DVM, PhD; L. Pettersson, DVM; A. Olausson, MS; P.E. Sundgren, PhD: 1014)<\/em><\/p>\n\n\n\n Den \u00e6ldre unders\u00f8gelse fra Sverige konkluderer, at der ikke forefindes en signifikant sammenh\u00e6ng mellem v\u00e6gt, n\u00e5r hvalpen er 60 dage gammel, og den senere udvikling af HD. Unders\u00f8gelsen kommer ogs\u00e5 frem til at der ikke er sammenh\u00e6ng mellem udvikling af HD og st\u00f8rrelsen p\u00e5 kuldet (Ibid: 1015). <\/em>Det vil sige at man ikke kan udv\u00e6lge den mindste hvalp, i den tro at den ikke udvikler HD.<\/p>\n\n\n\n Selv om ovenst\u00e5ende l\u00e6gger op til at der ikke er den store milj\u00f8m\u00e6ssige p\u00e5virkning i udviklingen, s\u00e5 viser nyere forskning ved Randi L. Krontveit fra Norges Veterin\u00e6rh\u00f8jskole, dog at der kan v\u00e6re en milj\u00f8m\u00e6ssig p\u00e5virkning.(Kilde: Videnskab.dk)<\/em><\/p>\n\n\n\n Krontveit har unders\u00f8gt 500 hunde af fire forskellige racer, hvor ejere og dyrl\u00e6ger har udfyldt et sp\u00f8rgeskema. De 500 dyr der er med i studiet, mener jeg dog ikke er nok, til at konkludere den milj\u00f8m\u00e6ssige p\u00e5virkning, men studiet er interessant og \u00e5bner op for yderligere unders\u00f8gelser, som jeg hilser velkommen i fremtiden. Til trods for at jeg stiller sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn til hvorvidt man kan konkludere p\u00e5 baggrund af dette studie, s\u00e5 v\u00e6lger jeg alligevel at fremh\u00e6ve de tendenser, der fremkommer i unders\u00f8gelsen. Der er en vis enighed omkring v\u00e6kst og v\u00e6gt i mellem de to meget forskellige unders\u00f8gelser foretaget med flere \u00e5rs mellemrum. Begge konkluderer, at der ikke er sammenh\u00e6ng mellem v\u00e6kst og v\u00e6gt i forhold til disponering af HD. (Videnskab.dk)<\/em><\/p>\n\n\n\n Det udelukker desv\u00e6rre ikke betydningen af, hvor h\u00f8j v\u00e6gt har, i forhold til hvor stor grad af gener en hund f\u00e5r, hvis den f\u00f8rst er disponeret for HD.<\/p>\n\n\n\n Denne nye unders\u00f8gelse kommer ogs\u00e5 frem til: hvad vi som opdr\u00e6ttere og ejere skal v\u00e6re opm\u00e6rksomme p\u00e5 i forhold til milj\u00f8p\u00e5virkninger, der kan reducerer forekomsten af HD. Her ses en tendens til at der forekomsten af HD reduceres, n\u00e5r<\/p>\n\n\n\n Hvorimod daglig brug af trapper if\u00f8lge denne unders\u00f8gelse \u00f8ger forekomsten af HD. (Videnskab.dk)<\/em><\/p>\n\n\n\n Ovenn\u00e6vnte kan jeg desv\u00e6rre ikke f\u00e5 til at passe med min egen t\u00e6ves udvikling af HD. M\u00e5ske det passer for nogle, men det forklarer ikke hvorfor min hund har udviklet HD.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5 blikket vendes atter mod den svenske unders\u00f8gelse. Op til 1973 udvalgte man egnede avlsdyr som vi stadigv\u00e6k g\u00f8r det i 2014. Nemlig ud fra for\u00e6ldrenes r\u00f8ntgen status.<\/p>\n\n\n\n Anstrengelser for at reducere hyppigheden af HD blandt forskellige racer af hunde, har enten v\u00e6ret en falliterkl\u00e6ring eller en moderat succes. Stor nedgang i hyppighed har kun v\u00e6ret registreret i en lille del, som har haft en meget stram udv\u00e6lgelse i forhold til avlsdyr (Kilde: \u00c5. Hedhammar, DVM, MS, PhD; S.E. Olsson, DVM, PhD, MD, DrSchc; S.\u00c5. Andersson; L. Persson, DVM, PhD; L. Pettersson, DVM; A. Olausson, MS; P.E. Sundgren, PhD. Page 1012).<\/em><\/p>\n\n\n\n Nogle racer har til stadighed problemer med HD, og der er stadigv\u00e6k forvirring blandt opdr\u00e6ttere og dyrl\u00e6ger, om, hvordan man skal forholde sig til problemet.<\/p>\n\n\n\n \u00c6ndring i udv\u00e6lgelsen af avlsdyr<\/strong><\/p>\n\n\n\n Unders\u00f8gelsen har set p\u00e5 hyppigheden af HD, ved at v\u00e6lge ud fra for\u00e6ldrenes score, op til 1973, hvorefter de i unders\u00f8gelsen strammede udv\u00e6lgelsen op. Herefter sammenlignede de resultatet p\u00e5 de 2,404 hunde f\u00f8dt fra 1965-1967, 1968-1970, 1971-1973, med 347 f\u00f8dt i 1975, ud fra en strammere udv\u00e6lgelse af avls hunde. (Kilde: \u00c5. Hedhammar, DVM, MS, PhD; S.E. Olsson, DVM, PhD, MD, DrSchc; S.\u00c5. Andersson; L. Persson, DVM, PhD; L. Pettersson, DVM; A. Olausson, MS; P.E. Sundgren, PhD: 1015)<\/em><\/p>\n\n\n\n Effekten af hyppigheden af HD \u00e6ndrede sig ved at \u00e6ndre udv\u00e6lgelsen af avls hundene, og benytte de kendte resultater, der var registreret op til 1973.<\/p>\n\n\n\n Da data i 1974 og 1975 kunne stilles til r\u00e5dighed, blev det besluttet at sk\u00e6rpe kriterierne for udv\u00e6lgelsen af avls hunde p\u00e5 centret. Hvis muligt, blev kun hunde med normal score og hunde hvor begge for\u00e6ldre, samt det meste af for\u00e6ldrenes kulds\u00f8skende, som ogs\u00e5 havde normale score, udvalgt til avl. En hanhund blev ikke brugt, f\u00f8r r\u00f8ntgen af hans f\u00f8rste kuld, var kendt og accepteret. I 1976 og 1977 kunne man se effekten af denne politik. De 347 hunde der blev f\u00f8dt i centret i 1975, blev der ved r\u00f8ntgen kun konstateret 96 hunde (28 %) med HD. Hyppigheden af HD grade II til IV var s\u00e5 lav som 15 % (tabel 9)<\/p>\n\n\n\n Resultaterne af den svenske unders\u00f8gelse bidrager til tidligere forskning, og konkluderer, at HD hos hunde er en arvelig sygdom af kvantitativ karakter (Ibid: 1015).<\/em><\/p>\n\n\n\n Unders\u00f8gelsen har fundet en arvelighed s\u00e5 h\u00f8j som 0.4 til 0.5 i en vel-diffineret population af hunde, hvilket burde v\u00e6re overbevisende nok for mange af os opdr\u00e6ttere. N\u00e5r man avler p\u00e5 hunde, hvor deres for\u00e6ldre, for\u00e6ldrenes s\u00f8skende, eller s\u00f8skende til avlshunden, har f\u00e5et konstateret HD, \u00f8ges risikoen for udviklingen af HD betydeligt.<\/p>\n\n\n\n Selv lidt HD (grad I) i en eller begge for\u00e6ldre til avlshunden, p\u00e5virker risikoen for HD hos afkommet. Det blev p\u00e5vist i den \u00e6ldre svenske unders\u00f8gelse, at der var betydelig lavere grad af HD i afkommet, hvor avls hundens for\u00e6ldre har normal score. Unders\u00f8gelsen konkluderer at den store variation af forekomsten af HD hos afkommet af hunde med normal score, mest sandsynligt kan forklares ud fra r\u00f8ntgen score af hundenes for\u00e6ldre og s\u00f8skende (Ibid: 1015).<\/em><\/p>\n\n\n\n Tankev\u00e6kkende er det, n\u00e5r man kan g\u00e5 fra en forekomst af HD tilf\u00e6lde p\u00e5 50 % i 1970, til 28 % i 1975, og hvor hyppigheden af graden II til IV blev reduceret fra 32 % til 15 %.<\/p>\n\n\n\n Dette beviser at en konsekvens i udv\u00e6lgelsen for gode hofte score i b\u00e5de avls hunde, for\u00e6ldre og s\u00f8skende, knyttet an til den svenske unders\u00f8gelse, reducerede fremkomsten af HD og graden dramatisk, og det over en meget kort periode af tid, fra 1973-1975.<\/p>\n\n\n\n Derfor anbefaler forfatterne til unders\u00f8gelsen ogs\u00e5 at opdr\u00e6ttere der er bekymret over HD, v\u00e6lger deres avls hunde med normal score, og hvis muligt, ogs\u00e5 at have dokumenteret baggrundsoplysninger af normal score hos for\u00e6ldre dyr, bedstefor\u00e6ldre og s\u00f8skende. (Ibid: 1016)<\/em><\/p>\n\n\n\n Det samme g\u00f8r sig g\u00e6ldende for Orthopedic Foundation For Animals, som har samme opfattelse, men de mener dog at man ikke m\u00e5 ignorerer en hund med en fair hofteleds evaluering, hvor hunden ligger indenfor \u201dnormal\u201d gr\u00e6nse; En hund med en fair grad, men med en st\u00e6rk genetisk baggrund og over 75 % af hundens br\u00f8dre og s\u00f8stre, med normal, kan v\u00e6re en god avls hund. Hvor en hund med fantastiske hofter, men med en d\u00e5rlig genetisk baggrund og mindre end 75 % af br\u00f8dre og s\u00f8stre med en god score, kan v\u00e6re en d\u00e5rlig avls hund. (<\/em>http:\/\/www.offa.org<\/em><\/a>)<\/em><\/p>\n\n\n\n S\u00e5 selv om der i den nyere forskning ses en tendens til at milj\u00f8 m\u00e5ske kan reducere udviklingen af HD, s\u00e5 har den \u00e6ldre svenske forskning p\u00e5vist, at HD er arveligt, og m\u00e5ske i st\u00f8rre grad end mange ved. Det vil v\u00e6re en dr\u00f8m for mange opdr\u00e6ttere og fremtidige hundeejere, hvis man gennem grundigt avlsarbejde kan reducere s\u00e5 meget i en race, at HD kun dukker sporadisk op i enkelte hunde.<\/p>\n\n\n\n Kilder:<\/p>\n\n\n\n Tidsskriftkopi af:<\/p>\n\n\n\n \u2013 Journal of the American Veterinary Medical Association<\/p>\n\n\n\n Hedhammar A, Olsson SE, Andersson SA, Persson L, Pettersson L, Olausson A, Sundgren PE Canine hip dysplasia: study of heritability in 401 litters of German Shepherd dogs.(PMID:570968) 1979 174(9):1012\u22121016<\/p>\n\n\n\n \u2013 Orthopedic Foundation For Animals \u2013 www.offa.org\/hd_guidelines.html<\/a><\/p>\n\n\n\n \u2013 Center Dyreklinik Viborg \u2013 http:\/\/www.centerdyreklinik.dk\/page.asp?page_id=43<\/a><\/p>\n\n\n\n \u2013 Videnskab.dk \u2013 http:\/\/videnskab.dk\/miljo-naturvidenskab\/sadan-undgar-hunde-hofteledsdysplasi<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Artikel Der er mange forskellige holdninger til arvelighed, n\u00e5r vi taler om Hofteledsdysplasi (HD). Nogle af de g\u00e6ngse holdninger, jeg selv er st\u00f8dt p\u00e5 i hundeverdenen: Men hvor kommer disse holdninger fra? Flere racer har som del af deres opdr\u00e6t en udv\u00e6lgelse af netop A og B hofter, indenfor deres race, som v\u00e6rende optimalt, og … L\u00e6s videre HOFTELEDSDYSPLASI (HD)<\/span> \n
\n