Hvalpeplaner

Jeg søger en udstationeringsfamilie til en tæve fra dette kuld:

Nu har kuldet sin egen side så i kan følge med i udviklingen http://lappkees.dk/?page_id=1981

Opdatering – Så er Ariel parret og der forventes hvalpe d. 3.8 🙂

Har i dag scannet Ariel – hun er på dag 24 fra ægløsning og jeg var heldig at fange en fin fosterblære med foster i. I næste weekend er bedste tidspunkt for min scanner at scanne og tælle antal. SÅ jeg vil igen scanne hende der. Så tålmodighed er en dyd. Hun lå ikke optimalt for dette billede 🙂

Ariel har HD status B/C (jeg ville gerne have haft B/B, men hun ligger lige på grænsen mellem B og C på venstre side) og status 0 på albuer (det bedste man kan få på albuer) .

Den hanhund jeg skal bruge til Ariel skal ikke være høj og må gerne have fylde i snuden i bredden. Derudover skal han have HD status A, for at kompensere for Ariel’s HD status. Hanhund er fundet, men af flere årsager kommer Ariel ikke på udstilling inden en eventuel parring. Kort så har vi to søskende der desværre ikke kan sammen længere. De har været oppe at slås og jeg har i sammenråd med adfærdsrådgiver besluttet at undgå store forsamlinger som en udstilling er. Så hverken Ila eller Ariel kommer på udstilling. Det er selvfølgelig ikke optimalt, men af hensyn til de to tæver så må det blive sådan. Jeg ved godt mange vil pege fingre, men for mig er hensynet til hundene større end behovet for at gå på udstilling. Hvis jeg vurdere det, så vil jeg selvfølgelig arbejde med begge hunde og se om det kan ændre sig. Men Ariel er mentalbeskrevet gennem DKK og jeg ved at hun er en mentalt sund hund. I vil jo møde hende inden i beslutter jer for en hvalp herfra 🙂 Og jeg er sikker på i er enige. Ønsker i en hvalp fra forældre der har mange titler, så vil jeg anbefale jer at købe hos en anden.

Ariel forventes at blive parret i maj

Ariel

Ariel

Her et link så i kan følge med i udvikling af en hvalp før den bliver født.

https://www.thelabradorsite.com/dog-pregnancy/

Når man kontakter os med hensyn til ønske om at købe hvalp, så forventer jeg at i fortæller hvem i er og antal børn i familien. Derudover vil jeg gerne have information om årsag til valg af netop den race i ønsker, samt hvad i har tænkt jer at lave med hunden. Derudover vil jeg gerne vide om du/i haft hund før og hvordan du/i har tænkt jer at tage ferie i forbindelse med afhentning/indkøring af hvalp.

Jeg tager ikke depositum, så salget sker først når en købskontrakt er underskrevet af begge parter. Det betyder dog ikke at i ikke kan komme og følge hvalpen, men mit ønske om at det er bedre folk springer fra, end gør noget der ikke føles rigtigt. Det gælder både jer og mig som opdrætter. At sælge sin guldklump til andre, er en stor ting og ikke noget jeg tager let. Så vil være så godt at lære jer at kende.