Om mig og mine hunde

Som mange andre dyre glade mennesker, så har jeg stiftet bekendtskab med forskellige dyr, lige fra min første hvide danse mus, kaniner, katte, høns og selvfølgelig hunde.

Jeg var nok omkring de 9 år, da vi fik vores første hund i familien “Bølle”. Han var en krydsning mellem en Labrador og en Sibirian Husky. En stor sort hanhund med den kendetegnende krølle på halen. Han var en Bølle og stærk som en okse. Han kunne meget let trække mig på slæden om vinteren, hvilket han fik lov til. Bølle var på mange måder en rigtig lækker hund, og han trøstede mig altid når jeg blev ked af det. Bølle blev omkring 13 år.

Da jeg flyttede hjemmefra blev det til puddelhunde. I 1986 var jeg ude på en gård for at købe et eller andet (husker ikke hvad), men jeg husker tydeligt at der kom en lille abrikosfarvet minipuddel hen mod mig. Den stillede sig på bagbenene og gjorde sig til. Jeg var solgt. Den var garanteret omkring de 8 år og jeg spurgte om den var til salg. Manden havde en del og den så ikke ud som om den havde det vildt godt. Jeg fik min puddel og hun var en dejlig hund. Den blev af dyrlæge vurderet til omkring 9/10 år (tænderne var dårlige) og den havde epilepsi anfald. Hun havde et godt liv de sidste år og fik lov til at sove ind, da hun blev blind.

Derefter blev Futte købt (også en puddel). Futte var på mange måder en meget intelligent hanhund og kunne finde på at åbne en ovnlåge, når der var lækkert mad derinde. Begge mine børn er vokset op med Futte. Da en hund ikke var nok, så blev Pjuske indkøbt. Hun var en yndig lille sort puddel tæve. Vi fik tre kuld hvalpe med Futte og Pjuske. Pjuske var en meget kæle og en rigtig putte hund, hvilket betød at hun ikke trives med at vi var væk om dagen. Vi fandt en ældre mand der havde tiden til at nusse hende og hun fik et nyt hjem. Hun havde et godt liv og Futte levede sit liv hos min eks. mand, indtil den døde af alderdom.

Nogle år blev det til en pause med hunde og jeg koncentrerede mig om katte. Har gennem livet haft min del. Rundt regnet har jeg haft 10 kuld killinger, som jeg alle har hjulpet til verden. Udover egne katte, så har jeg reddet en del udendørs katte. Alt fra sårbehandling og til at inddrage dyrlæge når det var nødvendigt. En god aftale med dyrlæge gjorde at jeg kunne hjælpe flere katte.

Det var dog ikke længere nok med kun at have katte og en West Highland White Terrier blev indkøbt i 1997. En dejlig tæve-hvalp. I 1998 flyttede vi fra lejlighed (Aarhus N) til eget hus i Ødum (Hadsten). Året efter blev en han Westi indkøbt. Han blev hentet på Samsø og var en bestemt herre. Han var fuldstændig lige så stædig og temperamentsfyldt som en terrier. Desværre var han de sidste år hårdt ramt af allergi. Vi måtte til sidst give ham en binyrebarkhormon indsprøjtning en gang om måneden, hvilket øger risikoen for tilstødende problemer. Begge terrier måtte vi sige farvel til med kun tre måneders mellemrum i 2011. Tæven blev 14 år og hannen kun 12 år (grundet indsprøjtninger).

Vi nåede dog at have tre hunde inden de gamle westier forlod os. Minka (Keeshond) blev købt da hun var 11 uger gammel. Jeg søgte længe på nettet og fandt denne race. Vi tog ned og så på hende, og jeg blev solgt. Faldt pladask for Minkas far Rocky og var ikke i tvivl om at jeg kunne lide denne hund som voksen. Vi aftalte at opdrætter kom med Minka, da vi ville se hvordan de gamle tog imod hende. Hvis det gik godt, så købte vi hende. Og selvfølgelig gik det godt. De gamle blev pludselig lidt yngre og livede lidt op. Vi havde to der kunne opdrage lidt på hende.

Da vi jo samme år måtte sige farvel til de to gamle, blev det pludselig lidt tomt. Jeg overvejede at skaffe en han Keeshond, men da tæven i Norge gik tom, og jeg på nettet havde set et kuld af racen Finsk Lapphund, blev jeg meget i tvivl. Skulle jeg vælge en hanhund, eller en tæve fra en anden race. Jeg var stadigvæk i tvivl da jeg første gang besøgte Meri. Men på en eller anden måde blev jeg solgt allerede da jeg så hendes billede (jeg tror hun var omkring 4/5 uger), og det blev ikke bedre da jeg besøgte hende første gang. Jeg fik tid til at tænke mig om og meddelte opdrætter at vi meget gerne ville købe Meri. Derfor har jeg nu to forskellige racer, som på samme tid er meget ens.

Med Minka og Meri begyndte min interesse også at vokse. Jeg har læst en del bøger. Anders Hallgren og Turid Rugass er mine yndlings hunde kyndige forfattere. Jeg er nybegynder og udstiller kun lidt, men Minka har dog på sin anden udstilling fået sit første Cert. Hun er en utrolig smuk tæve og meget nem at fremvise. Meri skal lige øve lidt mere.