Viden om epilepsi

Så kom tidspunktet for lidt skriv om epilepsi. Hvorfor dog skrive om det? Jo, nogle hunde bliver ramt af en form for kramper og mange opdrættere har straks travlt med at koble disse til arvelig epilepsi. Der opstår rygter og det kan igen skade vores avl. For hvad sker der når nogle opdrættere tror de ved alt og kobler det til arvelighed. Jo, ingen vil bruge ellers sunde og raske hunde i avl, for tænk nu hvis der kommer en epilepsi hund. Jeg har også stor respekt for denne sygdom, men det er fordi jeg selv har haft en puddel med gentagne anfald, og det er bestemt ikke rart at være vidne til. Desværre er alle former for kramper ikke epilepsi, eller arveligt. Jeg har fundet en side skrevet af en dansk specialist ingenfor netop neurologiske udfordringer hos hunde. Den vil jeg anbefale alle læse, også jer opdrættere der har så travlt med at lave lister mm.

http://dit-dyr.dk/?page_id=379

Selv er jeg overbevist om at nogle hunde har øget neurologiske udfordringer, som kan blive startet af forskellige grunde. Personligt er min holdning at man ikke skal avle på hunde der har haft kramper. Uanset årsag. På denne måde hjælper vi naturen med at sortere. Men at holde sig helt fra linjer hvor en hund har haft kramper, vil jeg synes er meget uheldigt, da man igen i sin iver for at undgå en udfordring, måske bidrager til andre i det lange avlsarbejde, som jo ikke stopper med en selv. Vi skal alle tænke fremtidig genpulje.