IBD – Inflamatory Bowel Disease

Alle hunde kan blive syge og få opkast, diarre og andre tarm sygdomme. Det kan skyldes mange ting og behøver ikke være arveligt. Hvalpe er specielt udsatte fordi de spiser alt de møder på deres vej. Og nogle hunde udvikler allergi og kan have symptomer der starter med gentagende øjenbetændelser, øreproblemer eller blot kløe. Det er selvfølgelig ikke sjovt, hverken for ejer, eller hund, men er ikke IBD.

IBD er en mere kronisk og alvorlig mave/tarmsygdom. Den ligner som udgangspunkt en alvorlig diarre, men da det er en sygdom der er kronisk kan den komme og gå. Ved stress påvirkning kan en hund med IBD blive så syg at det kræver indlæggelse. Disse hunde kan være heldige at respondere godt på medicinen og gør de det, så kan de få et forholdsvis fint liv, men med tanke for at undgå for megen stress omkring hunden. Der er dog også tilfælde af hunde der ikke tåler medicinen og de vil ikke få et langt liv. Eneste sikre måde at diagnosticere en hund for IBD er ved biopsier af mave/tarm. Disse skal sendes til laboratorie . Jeg er faktisk ikke klar over hvilket laboratorie de sendes til. Man kan som jeg har forstået det tage biopsi ved mistanke. Også eneste måde at udelukke helt om en hund har det eller ej.

Der er en vis grad af arvelighed, specielt når man hos en hund ser sygdom på flere sider i stamtræet, så skal man være ekstra opmærksom på symptomer.

The exact pathogenesis of these disorders is still unknown; however, genetic factors, intestinal microbiota, environmental factors and deregulated host immune response may contribute to the pathogenesis of the disease” (kilde: https://bmcvetres.biomedcentral.com/articles/10.1186/s12917-020-02287-6)

Oversat til dansk:

Den nøjagtige patogenese af disse lidelser er stadig ukendt; genetiske faktorer, tarmmikrobiota, miljøfaktorer og dereguleret værtsimmunrespons kan dog bidrage til sygdomspatogenesen, så kan være en smule kompleks.

Det er en omfattende udredning der skal til, så ved almindelig diarre og opkast er det nok ikke det første man kaster sig over, men når dyrlægen ikke kan finde en årsag og sygdommen står på i længere tid, så kan årsagen måske findes ved en biopsi af mave/tarm. Som opdrætter bør man være opmærksom på om flere i ens linjer måske har denne sygdom. Den bliver kun diagnosticeret ved biopsi, så man er ikke i tvivl. Har man flere i ens linjer der er diagnosticeret, skal man være ekstra opmærksom med avl og risikoen for at sygdommen kan være genetisk. Man bør med forsigtighed benytte hunde der kan være disponeret, eller få taget en biopsi af avlshunden. Faktisk bør man få det tjekket, for det kan jo udelukkes og det er bedre at få vished så man ikke bidrager til flere syge hunde. Og på denne måde undgår man at flere bliver genetisk disponeret. Ikke alle der er disponeret vil udvikle sygdom og IBD kan hos de fleste, der tåler medicinen, leve et forholdsvis ok liv. Stress kan dog være en trigger til forværring. Men husk på det er en kronisk sygdom. Der kræver medicin.

Det er altid en god ide at involvere jeres opdrætter ved mistanke. Få foretaget den rigtige udredning som jeg pointere ved alle andre sygdomme, før man går ud og meddeler at hunden lider af en sygdom. Jeg kan ikke pointere det nok. Og lad nu være med at bruge facebook til sladder omkring hvilken som helst sygdom. Lad det være kontakt mellem syg hund og opdrætter. Så må vi jo håbe at opdrættere er gode til at reagere selv. Men det høre under diskussion om etik og avl.

Jeg vil holde øje med forskning omkring IBD og opdatere her når jeg læser og bliver klogere. Men det jeg har læst så har de ramte dyr øget risiko for at udvikle mave/tarm sygdomme. Og derfor vigtigt at tage denne sygdom seriøst.