Udstationeringsfamilie søges

Kennel LappKees leder efter egnede familier og enlige, der ønsker at få en udstationeringshund.

Hvad betyder det at være vært for en udstationeringshund. Det kræver først og fremmest en udstationeringsaftale. Den aftale Kennel LappKees benytter er udarbejdet af DKK. Her er et link til aftalen: http://www.dkk.dk/xdoc/120/Udstationeringsaftale.pdf

Udover aftalen så forventer jeg:

  • At i/du kan tilbyde hunden masser af kærlighed, og at den er en del af jeres familie
  • Et tæt samarbejde med udsationeringsfamilie
  • At jeg kan hente hunden til udstillinger, eller i eventuelt selv deltager i udstillinger (dette er nødvendigt for at få avlsgodkendt sin hund)
  • At der trænes med hunden
  • At hunden ikke skal være alene 9 timer om dagen
  • At i/du fodre med det foder jeg bruger
  • At i/du bor indenfor en times kørsel til Kennel LappKees (dette er af hensyn til samarbejde)

Hvad får i/du når det er en hunhund:

  • En lækker lille hvalp gratis som bliver jeres når hunden har haft sit første kuld (inden den er 4 år)

Og når det er en hanhund:

  • En lækker lille hvalp som jeg har avlsretten på (aftalt i kontrakten hvor længe)

Praktiske ting:

Når en hunhund skal have sit første kuld, så skal den bo hos os her fra en uge før fødsel og til hvalpene er 8 uger gamle. Når hvalpene er 8 uger, så bliver jeres hund ejerskiftet og derefter har i fuld råderet over den. Det betyder at jeg har fået avlsgodkendt hunden med alle sundhedsundersøgelser der kræves. Derfor er det en risiko for mig og kræver stor tillid til at hunden ikke bliver overanstrengt, går på trapper og får den foder som vi har aftalt.

I/du har ingen udgifter udover daglig foder, almindelige dyrlægebesøg, som vaccinationer mm. Jeg betaler udstillinger og de undersøgelser der kræves for avl.

Ved hanhunde er det lidt nemmere, da hannen ikke skal bo her for at indgå i mit avlsprogram. Hunhunde plejer at komme til hanhunden, og det kan vi også finde ud af her. Så det er nemmere at være udstationeringsfamilie for en hanhund.

 

Er du/i blevet nysgerrige, så kontakt mig gerne så vi kan mødes.