Nutralisering af hunde

Min hund er aggressiv. Jamen, så skal du neutralisere den. Min hund er dominant, jamen endnu en grund til at du skal neutralisere den.

NEJ!

Det er ikke altid en løsning af neutralisere sin hund/hvalp. At nogle dyrlæger straks nævner neutralisering ved den mindste udfordring, er faktisk ikke godt. Dyrlæger bør ikke sende invitationer ud automatisk, ej, heller straks ty til neutralisering når en hunde ejer har udfordringer.

Jeg vil gerne bede jer læse vejledningen der nu er lavet og som jeg håber i vil være med til at sprede budskabet om.

Det er vigtigt at man ikke neutralisere som løsning på udfordringer, andet end hvis det er sygdomsmæssige udfordringer.

https://www.linkedin.com/content-guest/article/nye-danske-vejledning-til-neutralisation-af-hunde-pejstrup

På forhånd tak fordi i læser det

 

 

Blødning under drægtighed hund

Jeg vil lige dele erfaring med en blødende tæve der formodes at være drægtig. Sidste år da Biegga var drægtig begyndte hun at bløde igen efter insemination. Hun blødte ret længe og jeg var meget bekymret. Vi fik udleveret antibiotika og hun blev scannet drægtig. Dyrlægen var bekymret for bakterier. Vi tog dog til anden dyrlæge og før jeg startede hende op på kuren, fik jeg hende podet og det blev sendt til analyse i Tyskland. Første dyrlæge havde set under eget mikroskop og vurderet at hun skulle på antibiotika. Men jeg var ikke så vild med tanken om antibiotika. Så begyndte at læse om det. Der er ikke megen forskning omkring emnet, men fandt dog denne artikel, som bygger på videnskabelig forsøg. 
Så Biegga fik amoxicillin i ren form (nogle antibiotika har tilsat andet, sammen med amoxicillin), men jeg fik dyrlægen til at bestille amoxibactin Vet til hund, som kun indeholder amoxicillin. Dette antibiotika produkt skulle ikke skade fostre. Og det var jo på det værste tidspunkt i forhold til påvirkninger af fostre, så var måske en smule hysterisk. Vi tog derfor til anden dyrlæge og bad om en podning, og et ønske om at de skaffede den type som jeg selv havde fundet. De skaffede den type antibiotika og Biegga kom på kuren. Vi skulle så have svar om der var nogle alarmerende bakterier i podning. Ingen bakterier der ikke må være der og Biegga skulle ikke have yderligere gjort. Det havde ikke været nødvendigt med antibiotika, men hvem tør tage den risiko. Vi færdiggjorde kuren og jeg scannede selv løbende. Så jeg kunne holde øje med at alt var som det skulle være.
 
Nu i år er hun parret og det er helt det samme forløb. Biegga startede med at bløde et døgn efter parring. Og bløder endnu. Denne gang er jeg dog mere rolig, og dyrlægen siger det ser fredeligt ud. Hun har åbenbart nogle sarte slimhinder, men nogle dyrlæger ville nok straks sige at det er livmoderbetændelse. Det er det ikke! Jeg tænker hun igen er drægtig, før jeg overhovedet kan scanne det. Bare fordi hun stadigvæk bløder. Hun trives, spiser, har ingen feber og virker helt igennem som en sund og drægtig tæve.
Eneste forskel er at hun bløder meget mørkt blod, præcis som sidste gang hun ventede sig. Der kom 6 sunde hvalpe.
 
Deler så andre ikke nødvendigvis går i panik fordi der er blod under drægtigheden. Når man googler det, så er der nogle skrækscenarier stillet op og meget lidt litteratur omkring positive oplevelser. Så nu har i min historie med i bagagen.

Drægtigheds scanning af din hund

APRIL måned er trænings måned af små racer. Det betyder at bor du i Østjylland og har en tæve der muligvis er drægtig og som vejer under 10 kg, så kommer jeg gratis og scanner. Dog kommer der en udgift til benzin hvis du bor mere end 10 km fra Ødum (Hadsten). Kontakt mig hvis det har interesse for dig, på mobil 28782528, eller skriv til mig på anettehoe@yahoo.dk

Jeg vurderer at jeg nu er klar til at scanne andre hunde. Derfor tager jeg ud og scanner din hund i egne hjemlige omgivelser. Det eneste jeg kræver er at din hund bliver barberet der hvor jeg skal scanne. Dette er for at probe har direkte forbindelse til huden. Ellers bliver scanning ikke optimal.

Jeg scanner ikke for at fortælle antal, men for at konstatere om din hund er drægtig. Hvis du vil være helt sikker på antal, så anbefaler jeg en røntgen en uge før forventet fødsel.

Nogle gange lykkedes det ikke at finde hvalpe. Og er jeg i tvivl om der er nogle hvalpe, tilbyder jeg en ny scanning en uges tid efter, mod at du betaler min benzin udgift. Men det kan jo også være fordi din tæve ikke er drægtig. Normalt har jeg ingen problemer medmindre der ikke er nogen.

Jeg leder efter den rigtige 4D scanner, men indtil videre så har jeg min MSU1 scanner til at tage med i bilen. http://www.kaixin-ultrasound.com/sale-8061956-msu1-portable-mechanical-sector-full-digital-mechanical-sector-ultrasound-scanner.html

Er nu registreret som virksomhed cvr nr. 27273971

Ring på 28782528 og bestil tid, eller skriv til mig på anettehoe@yahoo.dk.

Scanning på dag 38

Dag 26 – de næste tre billeder er omkring denne dag

Der blev født fire hvalpe for ovenstående scanningsbillede

 

 

Biegga ligger totalt afslappet under scanning. Det er bedst at hunden ligger på ryggen

Nu har jeg så også prøvet at scanne får. Jeg er endnu ikke klar til at gøre det for penge, men håber at jeg kan være med om 10 mdr. når fårerne igen skal scannes af en proffesionel scanner. Jeg har fået lov til at deltage og observere, hvilket betyder at jeg kan se hvor probe bliver placeret mm.

Når jeg er klar så kunne jeg godt tænke mig at tage ud og scanne hobby besætninger, med få får. Det tager virkelig lang tid at hente et får fra en stor besætning frem. De lader sig ikke så nemt håndtere, og kræver noget tid. Jeg har ikke proffesionelt udstyr og derfor ikke muligt for mig at gøre det hurtigt nok til at økonomien hænger sammen. Jeg skal nok skrive her når jeg også tilbyder scanning af dine får.

Her lidt stemningsbilleder fra weekenden.

 

Udstationeringsfamilie søges

Kennel LappKees leder efter egnede familier og enlige, der ønsker at få en udstationeringshund.

Hvad betyder det at være vært for en udstationeringshund. Det kræver først og fremmest en udstationeringsaftale. Den aftale Kennel LappKees benytter er udarbejdet af DKK. Her er et link til aftalen: http://www.dkk.dk/xdoc/120/Udstationeringsaftale.pdf

Udover aftalen så forventer jeg:

  • At i/du kan tilbyde hunden masser af kærlighed, og at den er en del af jeres familie
  • Et tæt samarbejde med udsationeringsfamilie
  • At jeg kan hente hunden til udstillinger, eller i eventuelt selv deltager i udstillinger (dette er nødvendigt for at få avlsgodkendt sin hund)
  • At der trænes med hunden
  • At hunden ikke skal være alene 9 timer om dagen
  • At i/du fodre med det foder jeg bruger
  • At i/du bor indenfor en times kørsel til Kennel LappKees (dette er af hensyn til samarbejde)

Hvad får i/du når det er en hunhund:

  • En lækker lille hvalp gratis som bliver jeres når hunden har haft sit første kuld (inden den er 4 år)

Og når det er en hanhund:

  • En lækker lille hvalp som jeg har avlsretten på (aftalt i kontrakten hvor længe)

Praktiske ting:

Når en hunhund skal have sit første kuld, så skal den bo hos os her fra en uge før fødsel og til hvalpene er 8 uger gamle. Når hvalpene er 8 uger, så bliver jeres hund ejerskiftet og derefter har i fuld råderet over den. Det betyder at jeg har fået avlsgodkendt hunden med alle sundhedsundersøgelser der kræves. Derfor er det en risiko for mig og kræver stor tillid til at hunden ikke bliver overanstrengt, går på trapper og får den foder som vi har aftalt.

I/du har ingen udgifter udover daglig foder, almindelige dyrlægebesøg, som vaccinationer mm. Jeg betaler udstillinger og de undersøgelser der kræves for avl.

Ved hanhunde er det lidt nemmere, da hannen ikke skal bo her for at indgå i mit avlsprogram. Hunhunde plejer at komme til hanhunden, og det kan vi også finde ud af her. Så det er nemmere at være udstationeringsfamilie for en hanhund.

 

Er du/i blevet nysgerrige, så kontakt mig gerne så vi kan mødes.

 

 

 

 

Faderskabstest og DNA-profil DKK

Vejledning hvis du skal have klarlagt faderskab på et DKK hvalpe kuld:

 

Hos opdrætter:

  1. Hvalpene skal registreres manuelt i DKK inden de er tre uger gamle. Her tildeles navne og blanketten sendes enten på mail, eller med post (ved post skal den være fremme inden der er gået tre uger og det er opdrætters ansvar) Husk at betale forud.

http://www.dkk.dk/xdoc/120/Registreringsanmeldelse_ind.pdf

 

  1. Betal direkte på KU-sund før de går i gang med at lave testen. Hver opmærksom på at maks beløb for test af faderskab er uden DNA profil, som koster 75,- kr. for hver hund, Dette beløb er uden rekvisition, som man skal købe efter faderskabet er fastlagt og kuldet registreret hos DKK. Rekvisition hos DKK koster pr. hund 75 kr. oveni.  Man behøver ikke foretage en DNA profil medmindre man gerne vil have kuldet registreret som DNA godkendt på DKK´s hjemmeside.

http://ikvh.ku.dk/dokumenter/genetik-tests/dnaprofiler/

 

  1. Herefter printer man en kopi af registreringsanmeldelsen ud og tager med til dyrlægen der skal chippe/id-mærke hvalpene. Dette gøres for at dyrlægen kan notere id nummer ud fra anmeldelsen til senere registrering. Det vil sige der bliver ikke sendt noget fra DKK før og man skal derfor ikke tro det er samme procedure som normalt.

Der er tre måder man kan udtage materiale til DNA test:

  • Mundskrab (Her skal hvalpene ikke hverken drikke, spise eller andet to timer før mundskrabet skal tages) Der bør tages to/tre skrab med vatpind, som gerne må komme i samme glas og påføres id nummer. Et glas pr. hvalp.
  • Blod i form af blod gennem lille prik (øret) på FTA-kort. FTA-kort skal bestilles hos KU-Sund hvis dyrlægen ikke har dem og de ligger i pakninger af 5 stk. Man kan på KU-sund købe direkte på deres hjemmeside. 5 stk. koster ca. 310 kr. Skal bestilles i god tid da der skal være tid til at fremsende dem.
  • Blodprøve, men med små racer kan det være problematisk da der alligevel skal forholdsvis meget blod til og hvis hvalpen ikke vejer så meget, så kan dyrlægen have betænkeligheder ved procent delen der skal udtages. Tal med dyrlægen og vurder det ud fra race og vægt på tidspunktet.

 

  1. Udover ovennævnte så skal man udfylde formular omkring faderskab og tage den med til dyrlægen

http://www.dkk.dk/xdoc/120/Formular_faderskabssag.pdf

 

  1. Når faderskabet er fastlagt, skal ejere af hanhundene underskrive registreringsanmeldelsen og den skal sendes på ny med underskrift af hanhunde ejere til DKK. De vil hvis der er to fædre skulle registreres hver for sig. Først herefter kan kuldet registreres på hundeweb og rekvisition købes. Efterfølgende vil DNA-profilen blive registreret.

NOTE til opdrætter! Lov ikke hvalpekøbere de kan bestemme navn, da de allerede ved den tidligere id-mærkning skal kobles til navnet. Derfor er de jo ved faderskabssag ikke særlig gamle og man kan ikke vurdere deres sind i forhold til familie.

 

Ejere af hanhunde der er brugt:

 

  1. Begge hanhunde skal have foretaget blodprøve og ejer skal bestille tid hos egen dyrlæge (også i udlandet) og udfylde formular med data på hanhunden. I Norge koster det ca. 600, nkr og i Sverige omkring 700 skr

http://www.dkk.dk/xdoc/120/Formular_faderskabssag.pdf

 

Derudover skal moderens navn påføres formularen og medsendes til:

 

Husdyrgenetik

Institut for Klinisk Veterinær- og Husdyrvidenskab

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet; KU

Grønnegårdsvej 3, 2. sal

1870 Frederiksberg C

Att.: Tina Neergaard Mahler

 

For god ordens skyld er det en god idé at kontakte KU-Sund på telefon 21 18 11 84 og fortælle når blodprøver, mundskrab eller FTA-kortene er på vej. De planlægger proceduren og det går nemmere hvis de ved det kommer

 

God fornøjelse 🙂

 

Opdragelse af en Kees hvalp ud fra egen erfaring

Nu har jeg lidt overskud og tid til at komme med lidt gode råd og fif i forhold til opdragelse af en Keeshond. Jeg har nu to tæver og synes nogle udfordringer har været ens, selvom der også har været forskellige udfordringer, så vil jeg komme med råd til forskellige problemstillinger, som jeg selv har stødt på, eller som jeg har hørt andre har oplevet. Der vil kommer mere med tiden, så vend gerne tilbage, hvis du har en udfordring med din hvalp.

Generelt til opdragelse er timing. Husk at rose med ord og en godbid i starten. Ord i selv vælger, bare hunden forbinder ordet med noget godt. Ordet skal falde meget præcist. Tre sekunder for sent kan være nok til at hunden ikke forbinder jeres ord med det den lige har lavet.

Så timing er vigtig.

En hund der er stresset vil også have svært ved at tage indlæring ind. Så sørg for rolige omgivelser. Jeres hvalpe skal socialiseres, men husk at en hvalp også kan blive overstimuleret. For mange indtryk trætter og kan stresse hunden. Vi har alle sammen så travlt med at gøre det så rigtigt, men nogle gange er det bedste at sætte sig på en bænk et sted med sin hvalp, og lade den falde til ro. Lad den tage indtryk ind, mens den forholder sig i ro. I kan så invitere mennesker til at hilse på den på hug, og give den en godbid. Det er en god måde at lære at det hele kan foregå stille og roligt. Selv har jeg lært gennem opdragelse af de fire hunde jeg har nu. De er meget forskellige i temperament, men en ting vil jeg gøre fremover.

Vænne min hvalp til at forholde sig i ro uden der skal ske en helt masse.

På de fleste hvalpehold sker der også en masse, så det er vigtigt, som ejer, at kunne læse hvornår det er nok for hvalpen. Den fri leg kan være rigtig godt for de hvalpe der ikke har en flok derhjemme, men man skal være opmærksom på at de der leger er jævnbyrdige. En forsigtig hvalp kan nemt blive trynet og her kommer ejer ind.

Gå gerne ind og stop en ikke jævnbyrdig leg, mellem to hvalpe.

Personligt har jeg lært at møder med andre hunde skal foregå i min hvalps tempo. Jeg har med Biegga og Zita valgt ikke at gå på hvalpehold, der har megen leg. Netop fordi jeg har oplevet at nogle hvalpe bliver trynet og det kan faktisk skade hundes omgang med andre hunde. Jeg som menneske, vælger også selv hvem jeg har lyst til at være sammen med. Det skal i tænke på, når i forlanger at jeres hund skal være sammen med alle. Det er ikke sikkert jeres hvalp, er klar til den hund som den faktisk ikke så godt kan lide. Når jeg tager afsted til træning, så er mødet med andre hunde i snor nok for min hvalp. Det hele foregår i et tempo hvor jeg ikke kaster min hvalp ud i situationer den ikke kan overskue. Hvis i går på et hvalpehold der har megen leg, så hold selv øje med om jeres hund tryner andre, eller bliver trynet. Stop legen hvis det sker. Når så hvalpen er omkring 5 mdr. kan den bedre navigere i omgangen med andre hunde og selv sige fra. Det er vigtigt. I vores flok siger de voksne tydeligt fra, hvis Zita eller Biegga er for voldsomme. Men flokken bor også sammen til daglig og kender signalerne. Det skal jeres hvalp først lære i mødet med nye hunde. Så giv den tid til at afkode andre hundes signaler først.

Leg er som sagt godt for de hvalpe der ikke har en flok derhjemme, men her kommer i på arbejde. Det er altid jeres ansvar at sørge for at jeres hvalp hygger sig, men også at den ikke tryner andre hvalpe.

Bidehæmning:

Min egen Minka var forfærdelig i forhold til det at bide. Hver gang vi satte os på gulvet, overfaldt hun os hæmningsløst. Vi forsøgte stort set alt, men lige meget hvad vi gjorde, så bed hun i os. Nogle har dog god erfaring med at komme med et højt hyl, da det forskrækker hvalpen og ligner det som sker når de er sammen med deres søskende og andre hunde. De små sylespidse tænder gør ondt og kan være en kæmpe udfordring. Det er dog vigtigt at huske. Alt hvad de gør er deres natur. Alt det vi gør kan ødelægge tilliden og hunden kan have svært ved at få den tilbage. Så selvom i bliver irriteret, så forsøg at rejse jeg og gå væk, uden at køre situationen op til mere. Jeg ved det er svært, men har selv prøvet det og jeg ved det går over, hvis i takler det med ro og uden at lave en stor konflikt, så går det hurtigere over. Klart en fordel at have en flok der gider en hvalp. Herhjemme har Zita haft Biegga og vi har ikke mærket hendes tænder. Flokken har lært hende bidehæmning. Men ikke alle har en hund derhjemme, og nogle får måske hund for første gang. Jeg hører tit hvalpeejere sige at deres hvalp bider mere en normalt, men hvad er normalt. Ejere takler det jo også forskelligt. Så jeres hvalp er altså ikke værre end andre hvalpe, men måske er jeres håndtering af situationen ikke optimal. Jeg tror ikke selv at jeg håndterede Minka optimalt, da hun skulle lære bidehæmning, og har ikke haft samme problem siden. Så et eller andet gør jeg nok anderledes nu, end med hende. Selvfølgelig hjælper de andre hunde med den del.

MEN

Afledning er den bedste løsning.

Når hvalpen ikke længere bider i jer, så er det ros og gerne en godbid. Men husk på at det skal ske på nøjagtig det tidspunkt hunden ikke bider. Kommer belønningen for sent så forbinder hunden det med noget andet. Nogle gange kan den være i gang igen og man kan som ejer nemt komme til at give ros lige på det tidspunkt, selvom man faktisk roste at hvalpen slap, så husker hvalpen at den fik ros for at bide igen. Så timing!

Aflevering af ting:

En Kees hvalp/voksen er meget drillesyg. De stjæler alt hvad de kan få fat i. Igen handler det ikke om at være ulydig. En hvalp undersøger verden og specielt smagesansen er meget aktiveret.

Minka og Zita er lidt ekstra i den retning. Men det er faktisk også det der adskiller dem fra mine Finske Lapphunde. Når Biegga har taget noget, så er det for at ødelægge det, men når Zita tager noget den ikke må, så kan man se det på, at den logre med hele bagenden. Jeg behøver ikke se i munden på Zita, for at konstatere at hun har hentet en sok i vasketøjsbunken, eller andet hun faktisk ikke skal hente. Det er nok at se på hendes glade vrikken med hele bagenden, mens hun laver dæmpende signaler med ørerne (lægger dem tilbage) Hun er ikke storslem og legetøjet fra mit barnebarn er hun faktisk blevet ok til at lade ligge. Så selvom jeg har rost aflevering, så har hun lært det. Husk at vende det til træning.

En myte i opdragelsen. Mange tror de skal skælde deres hvalp ud, når den gør det. Eller at de ihvertfald ikke skal give den en belønning, når man tager det fra den. Der er ikke noget forkert i at træne aflevering, selvom hunden har taget noget som den ikke må.

Selv træner jeg dette med et smil. Selv om Zita gør noget hun ikke må, så er hun jo en Kees, og netop denne drillesyge tendens elsker jeg også, så kan det ikke nytte, at jeg ikke kan takle hende. Generelt er det jo vores ansvar som mennesker, at sørge for at vores hvalp ikke kan få fat i noget den ikke må få. Når jeg så glemmer at lukke døren og hun alligevel henter en strømpe, så benytter jeg situationen til at træne aflevering. Hun har efter tre sekunder glemt at hun har taget noget hun ikke må, så hvis der går mere end tre sekunder, så hjælper det ikke at være sur. Sørg for at sætte kommando på og træn aflever, istedet. Når hun afleverer, så får hun en godbid. Ordet dygtig efterfulgt af godbid falder med det samme jeg tager tingene ud af hendes mund. Zita ødelægger ikke ting og tager ikke mere af den grund. Med tiden er hun voksen og kender godt forskel på dit og mit. En Kees er en meget drillesyg hund, så respekter at jeres hund er unik i den retning.

Man skal ikke have en Kees, hvis man forventer at hvalpen er lydig med hensyn til alt inden for et halvt år.

Hvalpen gør som sagt ikke noget for at være ond, eller aggressiv, den gør det fordi den er hvalp og nemt bliver kåd.

Min hvalp knurre af mig:

Jeg oplevede ikke at Minka knurrede af mig på noget tidspunkt, men Zita er mere sin egen og har dermed også egen vilje. Den vil jeg ikke knække, men forsøger at respektere at hun siger fra, på den måde hun nu engang kan sige fra. Hun kunne som hvalp ikke lide at fremmede løftede hende op. Det fandt jeg ud af, da hun begyndte at knurre når vi løftede hende op nogle gange. I stedet for at lave en konflikt og straks tænke, at hun er aggressiv, så har jeg taklet det anerledes. Jeg har respekteret hendes knurren. Vi har alle herhjemme oplevet det, men blevet enige om at gøre det samme. Sætte hende ned. Så venter vi lidt tid, og tager hende op igen, men denne gang med ordet dygtig og godbid. Ganske kort og så sætte hende ned igen. Det samme sker når hun blev berørt og når jeg børster hende. Træningen foregår på nøjagtig samme måde, og hun gør det næsten ikke mere. Hun har været på udstilling et par gange og dommeren kan røre hende og tjekke tænder. Jeg var så nevøs for at hun ville knurre, men stille og roligt er hun mere tryg ved dette. Så igen ro på og lav ikke en konflikt. Serlvfølgelig er der forskel på en voksen hund og en lille hvalp. Så hvis i oplever en voksen hund knurre meget, så tag kontakt til en adfærdsbehandler, men vær skeptisk omkring vedkommendes metoder, da der er megen forskel på hvordan det italesættes og takles af forskellige behandlere. Selv er jeg tilhænger af psykologen Anders Hallgren og den norske adfærdsekspert Turid Rugas. Sidstnævnte har skrevet mange bøger om hundens signaler, som vi som mennesker er for dårlige til at afkode. Anders Hallgren har også skrevet mange bøger. De kan lånes på biblioteket, så læs.

Læs også gerne disse artikler i forbindelse med ovenstående.

http://dogtraining.dk/magasin/artikler/lederskab/lederskab.html

http://www.pressefolden.dk/knurrende-hunde-er-ikke-farlige/

——————-

Lad være med at anskaffe en Kees, hvis i vil have en lydig hund, der ikke er drillesyg, eller stædig. Ikke at den ikke kan lære det, men det kræver træning og tid. Når hvalpen er 1/2 år gammel, er den overhovedet ikke klar. I kan begynde at høst frugterne af jeres arbejde når hvalpen er godt igennem de kritiske stadier. Ca. 1 1/2 år vil den være før i har den færdige hund. Selv som 1 1/2 årig kan en Kees være mega stædig. Minka er stædig som en kamel, men jeg elsker de udfordringer hun giver os nogle gange.

Hvis i ikke kan smile hvis jeres Kees hvalp er drillesyg, og formår at vende det til træning, så lad være med at anskaffe en Kees. Selv elsker jeg når Zita gør lidt som overrasker mig. Også selv om det ikke altid er med min godkendelse.

Personligt bruger jeg ordet STOP fremfor NEJ, da man fra naturen altid høre de voksne hunde knurre. Når jeg siger NEJ, så er mit tonefald mere glad end når jeg bruger ordet STOP. STOP kommer mere fra maven, ligesom når mine voksne knurre for at stoppe en hvalp.

 

 

Zita på den første udstilling – kun 15 uger gammel

Vores lækre tævehvalp LappKees Zita var i går på sin første udstilling. Det var med lidt spænding at hun blev meldt til. Hun er jo kun 15 uger i dag. Så meget tidlig første debút.

Vi ankom i god tid kl. 10.15, selv om både Finske Lapphunde og Keeshond skulle meget sent i ringen. Jeg ville lige lade Biegga og Zita vænne sig til en indendørs hal med masser af mennesker. Biegga har deltaget en gang før på en udstilling, men den var udenfor og det er lidt anderledes. Desværre gik Biegga i løb blot tre dage før hun skulle udstilles, og hun er meget påvirket mentalt under løbetiden, hvilket jeg også kunne mærke på hende på dagen. Hun fik VG som jeg var fint tilfreds med, med tanke for omstændighederne.

Nå, men tilbage til vores baby Zita. Hun virkede ikke så påvirket af den megen uro i hallen. Hun kan dog ikke lide at alle mennesker skal røre ved hende. Specielt ikke når hun er på min arm. Det er for meget for hende. Vi fandt en tilbagetrukket plads i hjørnet af hallen og her generede vi ikke så mange hanhunde og Zita fik lidt ro.

Lige netop på denne udstilling var de to jeg skulle have i ringen, desværre ikke samlet i samme ring. For at det ikke skulle være løgn så skulle de ind omkring samme tid. Gode råd var dyre, men vi fik dog lov til at fremvise Zita i en kort pause under Svensk Lapphund fremvisninger. Tak til dommeren Kurt Nilsson fra Sverige for hans forståelse. Zita gik som en drøm. Hun viste sig fra absolut den bedste side.

Kritikken på Zita lød som følgende: “mycket søt baby med utmarkt huvud og uttryk, utmarkte proportioner, velvinklet, utmarkte tasser, for alderen bra rørelser, utmarkt svans”

Tak for den meget fin kritik Kurt Nilsson.

Hun blev selvfølgelig den bedste baby i racen, da hun var alene. Så med en BIR skulle hun videre til stor ring, hvor hun skulle op imod de babyer der vandt i af de andre racer.

Zita blev BIS 4 🙂 Og jeg var stolt af hende. Det var en lang dag, og hun var meget træt, da vi skulle i stor ring. Hvis hun fortsætter som hun er startet, så bliver hun en rigtig show girl.

Her er lidt billeder fra dagen:

Lille ring:

IMG_4655IMG_4657

IMG_4659IMG_4663

Store ring:

IMG_4750IMG_4752

IMG_4753IMG_4754

IMG_4756IMG_4759

IMG_4760IMG_4761

IMG_4763IMG_4765

IMG_4766IMG_4768

Stemningsbilleder uden for ringen:

Rocky (Zitas morfar)

Rocky (Zitas morfar)

IMG_4736IMG_4744

Rocky

Rocky

IMG_4749IMG_4745

 

 

Artikel om hofteledsdysplasi (HD)

Artikel

Der er mange forskellige holdninger til arvelighed, når vi taler om Hofteledsdysplasi (HD).

Nogle af de gængse holdninger, jeg selv er stødt på i hundeverdenen:

  • Vægt har betydning for udviklingen af HD!
  • Motion og størrelse på kuldet!
  • Selv om vi kun vælger A, B og C hofter i opdræt, så er der stadig hunde med HD, så er det jo ikke arveligt!
  • Miljøet er 70 % og arv kun 30 %!

Men hvor kommer disse holdninger fra?

Flere racer har som del af deres opdræt en udvælgelse af netop A og B hofter, indenfor deres race, som værende optimalt, og C hofter, hvis avlspartneren har A og B. Jeg forstår godt at mange er skeptiske, når man jo har foretaget en udvælgelse gennem flere år, og der alligevel ses en stor procent af HD hos hunde. Lige som det faktum, at hvis hundene ikke ligger rigtigt, når de skal røntgen fotograferes, kan det have betydning for kvaliteten og dermed bedømmelsen. Det bliver ikke nemmere, når den kliniske diagnosticering, har en vis usikkerhed indbygget!

Som ny opdrætter har jeg sat mig for at læse mest muligt om emnet. Ikke for at være hellig, eller bedre, men fordi en undren har udmøntet sig til en reel nysgerrighed, og et ønske om at forstå hvorfor, der stadigvæk forekommer megen HD blandt nogle racer! At min egen hund fik konstateret HD grad D på begge hofter, til trods for at begge forældre lå med de optimale hofte scorer A og B, har nok ikke gjort min nysgerrighed mindre. De opdrættere der har avlet min hund har gjort alt efter bogen, og alligevel skal jeg som hundeejer, fortælle dem om diagnosen af HD hos en af deres hvalpe, hvilket jo berører alle.

Selv har jeg haft mange tanker om min dejlige hunds livsvilkår. Kan jeg nu tilbyde den et godt og langt hundeliv? eller vil hun vokse op og få så mange smerter, at jeg alt for tidligt skal foretage den hårde beslutning, som det er, når man skal tage afsked med sin hund? Skal jeg skåne hende, eller lade hende lege med andre? Dette er nogle af de tanker der har været i mit hoved siden diagnosen.

Nogle hunde lever et langt liv med HD, men det betyder desværre ikke, at der er sikkerhed for at lige netop min hund, også lever længe. Derfor blev det vigtigt for mig at forstå, hvorfor? Jeg begyndte at læse forskningsartikler fra England og USA.

 

Usikkerheden i røntgen fotograferingen!

Nyere forskning som involverer PennHIP (en forkortelse af Pennsylvania Hip Improvement Program) konkludere at ”arveligheden af ledslaphed er helt oppe på 60 %, mens arveligheden af HD vurderet efter den nuværende metode kun ligger på 20 %.” (Kilde: Centerdyreklinik.dk i Viborg omkring PennHIP) I denne forskning stiller den amerikanske forsker spørgsmålstegn til selve undersøgelsen af HD, som den bliver foretaget i Danmark. Han mener resultatet bliver bedre, når man strækker bagbenene tilbage, og derfor skjuler eventuel arvelighed hos forældre dyrene.

En almindelig opdrætter er ikke kvalificeret til at gennemskue denne påstand, som meget vel kan være rigtig, men ikke nødvendigvis er det!

Jeg vil lade forskerne fortsætte med at diskutere metoden, og nøjes med at se på de metoder der er anerkendte i DKK. Forhåbentlig ender forskerne med at blive enige en dag.

 

Ældre forskning

Jeg har søgt efter ældre forskning på området, for at finde kausale sammenhænge (årsagssammenhænge) i udviklingen af HD, til trods for vores bestræbelser på at udvælge egnede avlsdyr. Her falder jeg over en ældre undersøgelse, som jeg med denne artikel gerne vil dele med jer.

En undersøgelse af 2,404 German Shepherd, født på et militært træningscenter for hunde, i Sverige. Undersøgelsen blev foretaget over flere år i 60’erne og 70’erne, og knytter an til udviklingen af hofteledsdysplasi hos hunde, med den kliniske diagnosticering af HD. På centret valgte de at røntgenfotografere alle hunde, da de var 15 måneder. Hunden der ikke har HD bliver kategoriseret som normal, hvor de fordeler HD graderne fra I-IV. Undersøgelsen er foretaget af Å. Hedhammar, DVM, MS, PhD; S.E. Olsson, DVM, PhD, MD, DrSchc; S.Å. Andersson; L. Persson, DVM, PhD; L. Pettersson, DVM; A. Olausson, MS; P.E. Sundgren, PhD, og har resulteret i en artikel skrevet til ”Journal of the American Veterinary Medical Association”.

Artiklen er skrevet på engelsk. Gengivelser vil dog være oversat til dansk. Derfor opfordres de af jer, der er blevet nysgerrige, som jeg, selv at anskaffe den originale artikel. Både fordi jeg ikke inddrager alt fra artiklen, men også fordi noget kan gå tabt i en oversættelse.

De data der danner baggrund for forskningen, er foretaget ud fra de 401 kuld (2404 hunde) født på centeret fra 1965 og op gennem 1973. Fra 1973 foretager centret en ændring i udvælgelsen af avlsdyr, hvilket får stor betydning for den efterfølgende HD score hos afkommet. Det er denne del jeg personligt, selv synes er mest interessant, og som jeg mener, er relevant for yderligere diskussion. Først vil denne artikel dementere nogle af de holdninger, som mange har til HD, i forhold til arv og miljø. Dernæst ser artiklen nærmere på udvælgelse af avlsdyr og udvikling af HD.

 

Miljø og HD

Indledningsvis beskrev jeg nogle af de holdninger, jeg selv har hørt, når samtalen berørte emnet arv, miljø og HD. Det er derfor meget interessant at fremhæve netop nogle miljøpåvirkninger der gennem tiderne er blevet diskuteret.

I den ældre undersøgelse fra Sverige sammenlignes hyppighed af HD, med vægten hos hvalpen, når hvalpen er 60 dage gammel. Det vil sige at alle hvalpe er vejet og senere benyttes denne vægt i forhold til, om de hunde der vejer meget, også er dem der senere udvikler HD. (Kilde: Å. Hedhammar, DVM, MS, PhD; S.E. Olsson, DVM, PhD, MD, DrSchc; S.Å. Andersson; L. Persson, DVM, PhD; L. Pettersson, DVM; A. Olausson, MS; P.E. Sundgren, PhD: 1014)

Den ældre undersøgelse fra Sverige konkluderer, at der ikke forefindes en signifikant sammenhæng mellem vægt, når hvalpen er 60 dage gammel, og den senere udvikling af HD. Undersøgelsen kommer også frem til at der ikke er sammenhæng mellem udvikling af HD og størrelsen på kuldet (Ibid: 1015). Det vil sige at man ikke kan udvælge den mindste hvalp, i den tro at den ikke udvikler HD.

Selv om ovenstående lægger op til at der ikke er den store miljømæssige påvirkning i udviklingen, så viser nyere forskning ved Randi L. Krontveit fra Norges Veterinærhøjskole, dog at der kan være en miljømæssig påvirkning.(Kilde: Videnskab.dk)

Krontveit har undersøgt 500 hunde af fire forskellige racer, hvor ejere og dyrlæger har udfyldt et spørgeskema. De 500 dyr der er med i studiet, mener jeg dog ikke er nok, til at konkludere den miljømæssige påvirkning, men studiet er interessant og åbner op for yderligere undersøgelser, som jeg hilser velkommen i fremtiden. Til trods for at jeg stiller spørgsmålstegn til hvorvidt man kan konkludere på baggrund af dette studie, så vælger jeg alligevel at fremhæve de tendenser, der fremkommer i undersøgelsen. Der er en vis enighed omkring vækst og vægt i mellem de to meget forskellige undersøgelser foretaget med flere års mellemrum. Begge konkluderer, at der ikke er sammenhæng mellem vækst og vægt i forhold til disponering af HD. (Videnskab.dk)

Det udelukker desværre ikke betydningen af, hvor høj vægt har, i forhold til hvor stor grad af gener en hund får, hvis den først er disponeret for HD.

Denne nye undersøgelse kommer også frem til: hvad vi som opdrættere og ejere skal være opmærksomme på i forhold til miljøpåvirkninger, der kan reducerer forekomsten af HD. Her ses en tendens til at der forekomsten af HD reduceres, når

  • Hvalpe er født forår og sommer.
  • Opdrætter bor på en gård, eller et landbrug.
  • Den daglige motion for en hvalp over 8 uger, sker i moderat ujævnt terræn

Hvorimod daglig brug af trapper ifølge denne undersøgelse øger forekomsten af HD. (Videnskab.dk)

Ovennævnte kan jeg desværre ikke få til at passe med min egen tæves udvikling af HD. Måske det passer for nogle, men det forklarer ikke hvorfor min hund har udviklet HD.

Så blikket vendes atter mod den svenske undersøgelse. Op til 1973 udvalgte man egnede avlsdyr som vi stadigvæk gør det i 2014. Nemlig ud fra forældrenes røntgen status.

Anstrengelser for at reducere hyppigheden af HD blandt forskellige racer af hunde, har enten været en falliterklæring eller en moderat succes. Stor nedgang i hyppighed har kun været registreret i en lille del, som har haft en meget stram udvælgelse i forhold til avlsdyr (Kilde: Å. Hedhammar, DVM, MS, PhD; S.E. Olsson, DVM, PhD, MD, DrSchc; S.Å. Andersson; L. Persson, DVM, PhD; L. Pettersson, DVM; A. Olausson, MS; P.E. Sundgren, PhD. Page 1012).

Nogle racer har til stadighed problemer med HD, og der er stadigvæk forvirring blandt opdrættere og dyrlæger, om, hvordan man skal forholde sig til problemet.

 

Ændring i udvælgelsen af avlsdyr

Undersøgelsen har set på hyppigheden af HD, ved at vælge ud fra forældrenes score, op til 1973, hvorefter de i undersøgelsen strammede udvælgelsen op. Herefter sammenlignede de resultatet på de 2,404 hunde født fra 1965-1967, 1968-1970, 1971-1973, med 347 født i 1975, ud fra en strammere udvælgelse af avls hunde. (Kilde: Å. Hedhammar, DVM, MS, PhD; S.E. Olsson, DVM, PhD, MD, DrSchc; S.Å. Andersson; L. Persson, DVM, PhD; L. Pettersson, DVM; A. Olausson, MS; P.E. Sundgren, PhD: 1015)

Effekten af hyppigheden af HD ændrede sig ved at ændre udvælgelsen af avls hundene, og benytte de kendte resultater, der var registreret op til 1973.

Da data i 1974 og 1975 kunne stilles til rådighed, blev det besluttet at skærpe kriterierne for udvælgelsen af avls hunde på centret. Hvis muligt, blev kun hunde med normal score og hunde hvor begge forældre, samt det meste af forældrenes kuldsøskende, som også havde normale score, udvalgt til avl. En hanhund blev ikke brugt, før røntgen af hans første kuld, var kendt og accepteret. I 1976 og 1977 kunne man se effekten af denne politik. De 347 hunde der blev født i centret i 1975, blev der ved røntgen kun konstateret 96 hunde (28 %) med HD. Hyppigheden af HD grade II til IV var så lav som 15 % (tabel 9)

Resultaterne af den svenske undersøgelse bidrager til tidligere forskning, og konkluderer, at HD hos hunde er en arvelig sygdom af kvantitativ karakter (Ibid: 1015).

Undersøgelsen har fundet en arvelighed så høj som 0.4 til 0.5 i en vel-diffineret population af hunde, hvilket burde være overbevisende nok for mange af os opdrættere. Når man avler på hunde, hvor deres forældre, forældrenes søskende, eller søskende til avlshunden, har fået konstateret HD, øges risikoen for udviklingen af HD betydeligt.

Selv lidt HD (grad I) i en eller begge forældre til avlshunden, påvirker risikoen for HD hos afkommet. Det blev påvist i den ældre svenske undersøgelse, at der var betydelig lavere grad af HD i afkommet, hvor avls hundens forældre har normal score. Undersøgelsen konkluderer at den store variation af forekomsten af HD hos afkommet af hunde med normal score, mest sandsynligt kan forklares ud fra røntgen score af hundenes forældre og søskende (Ibid: 1015).

Tankevækkende er det, når man kan gå fra en forekomst af HD tilfælde på 50 % i 1970, til 28 % i 1975, og hvor hyppigheden af graden II til IV blev reduceret fra 32 % til 15 %.

Dette beviser at en konsekvens i udvælgelsen for gode hofte score i både avls hunde, forældre og søskende, knyttet an til den svenske undersøgelse, reducerede fremkomsten af HD og graden dramatisk, og det over en meget kort periode af tid, fra 1973-1975.

Derfor anbefaler forfatterne til undersøgelsen også at opdrættere der er bekymret over HD, vælger deres avls hunde med normal score, og hvis muligt, også at have dokumenteret baggrundsoplysninger af normal score hos forældre dyr, bedsteforældre og søskende. (Ibid: 1016)

Det samme gør sig gældende for Orthopedic Foundation For Animals, som har samme opfattelse, men de mener dog at man ikke må ignorerer en hund med en fair hofteleds evaluering, hvor hunden ligger indenfor ”normal” grænse; En hund med en fair grad, men med en stærk genetisk baggrund og over 75 % af hundens brødre og søstre, med normal, kan være en god avls hund. Hvor en hund med fantastiske hofter, men med en dårlig genetisk baggrund og mindre end 75 % af brødre og søstre med en god score, kan være en dårlig avls hund. (http://www.offa.org)

Så selv om der i den nyere forskning ses en tendens til at miljø måske kan reducere udviklingen af HD, så har den ældre svenske forskning påvist, at HD er arveligt, og måske i større grad end mange ved. Det vil være en drøm for mange opdrættere og fremtidige hundeejere, hvis man gennem grundigt avlsarbejde kan reducere så meget i en race, at HD kun dukker sporadisk op i enkelte hunde.

 

Kilder:

Tidsskriftkopi af:

– Journal of the American Veterinary Medical Association

Hedhammar A, Olsson SE, Andersson SA, Persson L, Pettersson L, Olausson A, Sundgren PE Canine hip dysplasia: study of heritability in 401 litters of German Shepherd dogs.(PMID:570968) 1979 174(9):1012−1016

– Orthopedic Foundation For Animals – www.offa.org/hd_guidelines.html

– Center Dyreklinik Viborg – http://www.centerdyreklinik.dk/page.asp?page_id=43

– Videnskab.dk – http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/sadan-undgar-hunde-hofteledsdysplasi