Alle indlæg af admin

Drægtighed

Jeg er heldig at have egen scanner og efterhånden også en vis rutine i at bruge den, men den er ikke så god som den dyrlægerne har og meget mere følsom overfor flere ting. Men som regel kan jeg finde det jeg skal for at påpege drægtighed hos en hund. Jeg har sat mig for at prøve at dele en udvikling hos min egen tæve der er parret og som jeg håbede var drægtig. Har valgt at forsøge at lave scanning fra dag 17 for at se om man kan vurdere tidlig drægtighed. Det vil jeg nu dele med jer. Opstart af mit eksperiment er på dag 17 fra ægløsning (målt progesteron). God fornøjelse 🙂

Dag 17

Det store sorte område er blæren og jeg har sat orange ring om de skygger der måske kan vise sig at blive til fosterblærer

Dag 18

Igen orange ringe 🙂

Dag 19

Dag 20

Dag 21

Dag 22

Dag 23

Dag 24

Der begynder at kunne tydes et foster selvom det stadigvæk er tidligt i drægtigheden.

Hunde rehabilitering og massage

Jeg er i fuld gang med at uddanne mig til hunde massør. Det betyder at jeg får gennemgående kendskab til hundes anatomi og muskler. Det er i forvejen noget jeg interessere mig meget for, men nu har jeg mulighed for at gå i dybden med det. Det hele skal gerne ende med et eksamineret certifikat der giver mig mulighed for at samarbejde med dyrlæger i forhold til genoptræning af hunde efter operation. Gennemgang af hunden i forhold til udfordringer, som gør at der ikke er optimal bevægelighed. Forebyggelse og vedligeholdelse af muskler og led, så hunden har de bedste betingelser. Jeg hjælper også gerne med vægttab, altså ikke hos jer, men hunden 🙂 Jeg glæder mig til at kunne åbne dørene for jeres hunde og jer. Og annoncerer her på hjemmesiden, og min åbne side på facebook. Så hold øje, men jeg er først færdig uddannet feb. 2021.

Senere i 2020 får jeg brug for at gennemgå, mærke mange forskellige hunde. Man bliver først dygtig når man har haft mange hunde mellem fingrene, da meget af arbejdet foregår med fingrene som værktøj. Har i lyst til at få jeres hunde gennemgået, så skriv til mig og jeg sætter jer på en liste, som jeg vil bruge når jeg er klar. Bare smid en mail til anettehoe@yahoo.dk og fortæl gerne hvilken hund i har. Stor, lille, race, blanding og om i har opdaget nogle udfordringer hos den.

IBD – Inflamatory Bowel Disease

Alle hunde kan blive syge og få opkast, diarre og andre tarm sygdomme. Det kan skyldes mange ting og behøver ikke være arveligt. Hvalpe er specielt udsatte fordi de spiser alt de møder på deres vej. Og nogle hunde udvikler allergi og kan have symptomer der starter med gentagende øjenbetændelser, øreproblemer eller blot kløe. Det er selvfølgelig ikke sjovt, hverken for ejer, eller hund, men er ikke IBD.

IBD er en mere kronisk og alvorlig mave/tarmsygdom. Den ligner som udgangspunkt en alvorlig diarre, men da det er en sygdom der er kronisk kan den komme og gå. Ved stress påvirkning kan en hund med IBD blive så syg at det kræver indlæggelse. Disse hunde kan være heldige at respondere godt på medicinen og gør de det, så kan de få et forholdsvis fint liv, men med tanke for at undgå for megen stress omkring hunden. Der er dog også tilfælde af hunde der ikke tåler medicinen og de vil ikke få et langt liv. Eneste sikre måde at diagnosticere en hund for IBD er ved biopsier af mave/tarm. Disse skal sendes til laboratorie . Jeg er faktisk ikke klar over hvilket laboratorie de sendes til. Man kan som jeg har forstået det tage biopsi ved mistanke. Også eneste måde at udelukke helt om en hund har det eller ej.

Der er en vis grad af arvelighed, specielt når man hos en hund ser sygdom på flere sider i stamtræet, så skal man være ekstra opmærksom på symptomer.

The exact pathogenesis of these disorders is still unknown; however, genetic factors, intestinal microbiota, environmental factors and deregulated host immune response may contribute to the pathogenesis of the disease” (kilde: https://bmcvetres.biomedcentral.com/articles/10.1186/s12917-020-02287-6)

Oversat til dansk:

Den nøjagtige patogenese af disse lidelser er stadig ukendt; genetiske faktorer, tarmmikrobiota, miljøfaktorer og dereguleret værtsimmunrespons kan dog bidrage til sygdomspatogenesen, så kan være en smule kompleks.

Det er en omfattende udredning der skal til, så ved almindelig diarre og opkast er det nok ikke det første man kaster sig over, men når dyrlægen ikke kan finde en årsag og sygdommen står på i længere tid, så kan årsagen måske findes ved en biopsi af mave/tarm. Som opdrætter bør man være opmærksom på om flere i ens linjer måske har denne sygdom. Den bliver kun diagnosticeret ved biopsi, så man er ikke i tvivl. Har man flere i ens linjer der er diagnosticeret, skal man være ekstra opmærksom med avl og risikoen for at sygdommen kan være genetisk. Man bør med forsigtighed benytte hunde der kan være disponeret, eller få taget en biopsi af avlshunden. Faktisk bør man få det tjekket, for det kan jo udelukkes og det er bedre at få vished så man ikke bidrager til flere syge hunde. Og på denne måde undgår man at flere bliver genetisk disponeret. Ikke alle der er disponeret vil udvikle sygdom og IBD kan hos de fleste, der tåler medicinen, leve et forholdsvis ok liv. Stress kan dog være en trigger til forværring. Men husk på det er en kronisk sygdom. Der kræver medicin.

Det er altid en god ide at involvere jeres opdrætter ved mistanke. Få foretaget den rigtige udredning som jeg pointere ved alle andre sygdomme, før man går ud og meddeler at hunden lider af en sygdom. Jeg kan ikke pointere det nok. Og lad nu være med at bruge facebook til sladder omkring hvilken som helst sygdom. Lad det være kontakt mellem syg hund og opdrætter. Så må vi jo håbe at opdrættere er gode til at reagere selv. Men det høre under diskussion om etik og avl.

Jeg vil holde øje med forskning omkring IBD og opdatere her når jeg læser og bliver klogere. Men det jeg har læst så har de ramte dyr øget risiko for at udvikle mave/tarm sygdomme. Og derfor vigtigt at tage denne sygdom seriøst.

Avl og sundhed

Avl er ikke altid nemt. Jeg koncentrerer mig som regel om mit eget opdræt. Personligt er jeg en nørd og læser ret meget forskning og artikler baseret på forskning, men det øger også bare min bevidsthed om at uanset hvor meget vi tester en hund, så kan man ikke helgardere sig. Som en af de førende amerikanske forskere siger, så tester vi jo kun en meget lille procentdel af de sygdomme en hund (alle racer) kan få. Men hvad med alt det vi ikke kan teste mod. Hvad med de genmutationer der sker når man kombinere to hunde? Kender vi overhovedet linjernes sundhed når alle hvalpe ikke er undersøgt. Det er omfattende at undersøge alle hvalpe, og også dyrt. Men derfor kan vi jo heller ikke sige vi har sunde hunde. Mange sundhedstjekker ikke hele kuld og fordi en hvalp får A hofter og bliver øjenlyst fri, så kan bror, eller søster jo godt være ramt at en øjensygdom, eller få dårlige hofter. Intet er sikkert. Alle med respekt for sig selv og andre, bør derfor kun fortælle de fakta man ved. Mange har så travlt med at pointere sygdom hos andre opdrættere, men i virkeligheden så er der, når man ser på sundhedstjek rigtige mange huller hos de fleste, og nogle har slet ikke tjekket et kuld før de laver flere.

Vi kan sige vi tjekker de mest sete sygdomme indenfor vores egen race. Men selv det er ikke en sikkerhed, for som jeg skriver så kombinere vi to hunde og derved kan gener mutere.

Jeg tjekker selv for PRA, Pompes, HD og AD (AD når jeg laver nye linjer) – og så bliver mine hunde øjenlyst som de skal før avl. Gennem øjnelysning bliver mange af de mest kendte øjensygdomme tjekket og nogle sygdomme skal man ikke avle på, mens andre i mild grad godt kan avles på, hvis man sikre at der ved kombinationen ikke er samme sygdom hos begge hunde, for så fordobler man netop det gen hvor denne sygdom ligger og øger risikoen.

Så nej, jeg aner ikke om jeg avler sunde hunde, men jeg ved, at jeg avler hunde med den biologi og genpulje der ligger bagved. Jeg krydser så fingre for at mine hvalpe er så sunde at de kan leve et godt og langt hundeliv. For mig handler det om at tjekke de bagvedliggende linjer grundigt før avl. Der bliver brugt mange timer på en kombination. Her tjekkes både eksteriør, temperament og sundhed. Helst i flere generationer. Derudover bestræber jeg mig på at sundhedstjekke mine hvalpe. Jeg betaler nogle af disse test, som jeg mener er vigtig for at se om nogle linjer ikke bør kombineres igen. Ja, jeg har HD hunde, og ja, jeg har en hvalp med katarakt (jeg betalte for øjenlysning og ikke fordi han skulle bruges i avl. Og Katarakt var ikke opdaget, hvis ikke jeg havde betalt det – det er selvfølgelig rigtig øv, men vigtig viden), men fordi jeg har øjenlyst alle i kuldet på nær en, så ved jeg også at han indtil videre er den eneste fra det kuld med øjenproblemet katarakt. Jeg har betalt for to øjenlysninger hos ham for at vide om det udvikler sig, men heldigvis ser det ud til at han kommer til at blive gammel før der overhovedet bliver noget ydereligere. Når en hvalp fra mig får påvist en sygdom så støtter jeg op om denne hvalp og ejerne. Det er vigtigt for mig at følge udvikling og nogle udløser jo også en kompensation i købspris. Vi opdrættere er underlagt købeloven. Det tror jeg mine hvalpekøbere kan understøtte. Ingen af mine hvalpekøbere står alene.

For mig er det vigtigt at undgå de mest brugte hanner (matadoravl). Nogle hanner er totalt lækre og vinder på udstillinger, men også meget brugte. Det er vigtigt, som genforskerne siger, at lave indavlsprocenter der er = 0 i tre generationer og gerne i 5 🙂 For hvis man har et sygdomsgen så kan man se om det er påvist indenfor fem generationer. Er der ikke påvist samme sygdom i de 5 generationer, så bør sygdommen være udfaset. Men igen det kræver at alle hunde i de 5 generationer er tjekket. Og det er sjældent tilfældet. Så igen vil der være huller der øger risikoen. Og nogle sygdomme er arvelige, mens andre ikke er.

Så alt i alt er avl ikke nemt. Og alt kan gå godt i lang tid og pludselig vende. Generelt tror jeg ikke der er nogen opdrættere der ønsker at avle syge hunde. For det er hårdt rent følelsesmæssigt at modtage den melding fra en hvalpekøber, men også vigtig viden. Nogle gange er opdrætter verden en barsk verden. Sladder er hverdag.  Men, så længe man ikke har tjekket egne hvalpe for det man kan tjekke (ikke kun dem der skal bruges i avl, men hele kuld), så bør man nøjes med at holde bolden på egen banehalvdel.

Der er et gammelt ordsprog der siger “fej for egen dør, før du fejer for andres”, eller “kast ikke sten, når du selv bor i et glashus”

Og har man spørgsmål så gå til kilden, istedet med at sprede rygter. Viden er godt, men sladder og rygter knap så godt. Viden bygger på videnskab (fakta). Rygter på tro (ikke fakta). At man tror en hund er syg, hjælper ingen i avl. Men ved man der gennem de rigtige test er påvist en sygdom, så er det viden. Viden skal frem.

Faktisk synes jeg uanset om man kan lide en person eller ej. Er enig i opdrættet, eller ej, så bør man have så megen respekt til racen, at man inden man sladre sikre sig at der er et ordentligt grundlag for sladderen. Vi skylder hinanden at sikre gennem rigtige test (hvis muligt) at hunden reelt har en arvelig sygdom. Andet er uinteressant for opdrættere.

Et eksempel fra eget avl. Den omtalte hund med katarakt fik ved nr. 2 øjenlysning konstateret en mistanke for cmr 3. Dog kun en mistanke, men efter jeg talte med dyrlægen så valgte jeg at genteste ham for netop denne øjensygdom, da der er kendt gen for den. Udfaldet blev heldigvis også:

Name:               LappKees New Kid in Town.                                              
 ZB-Nummer:          DK14687/2017                                                           
 Chip-Nummer:        208210000581524 .                                                      
 Tattoo-Nummer:           —                                                               
 CMR                 
 Result: Genotype N/N
 
 Interpretation: The examined animal is homozygous for the 
 wildtype-allele. It does not carry the causative mutation for 
 cmr 3 in the BEST1-gene.
 
 Trait of inheritance: autosomal-recessive
 
 Scientific studies found correlation between the mutation and 
 symptoms of the disease in the following breeds: Finnish
 Lapphund, Lapponian Herder, Swedish Lapphund

Sampling:

The following impartial person (veterinarian, breed warden, or similar)
signed the form for the sampling and identity check of the animal:

Virum Dyreklinik

Jeg har selvfølgelig det originale certifikat fra Laboklin, men det betyder også at selv vores øjenlysere kan tage fejl. Her har jeg så bare valgt at tjekke det nærmere. Og igen er der ikke en grund til det i forhold til avl, for det har aldrig været meningen han skulle i avl, men for at kende mine linjer. Håber flere tør gøre det samme.

Vigtige links om udvikling af led og info om HD:

http://www.spunkgang.com/canecorsogrowingpups.php?fbclid=IwAR1V02k6VOjNZJ1YhdaC0gzNN6bfSGL0GLfaEvhA3Da907j_2JjZOlmQ0Yc

https://veteriankey.com/radiographic-considerations-of-the-young-patient/?fbclid=IwAR0cIoo_YyyZIAAZVN8PV9pTQAbhtfuXp1YbaH2UGSU26yD2NBPP6S617Q0

https://www.dkk.dk/uploads/documents/R%C3%A5dgivning/Specialer/genetiske_aspekter_af_hofteledsdysplasi_hos_hunde.pdf?fbclid=IwAR3Zb4INXTM9t5uu4PL2ZGfSeveDbvDo6Q9F1GJ3neRW4CaiXrrMltPI_UQ

 

Nutralisering af hunde

Min hund er aggressiv. Jamen, så skal du neutralisere den. Min hund er dominant, jamen endnu en grund til at du skal neutralisere den.

NEJ!

Det er ikke altid en løsning af neutralisere sin hund/hvalp. At nogle dyrlæger straks nævner neutralisering ved den mindste udfordring, er faktisk ikke godt. Dyrlæger bør ikke sende invitationer ud automatisk, ej, heller straks ty til neutralisering når en hunde ejer har udfordringer.

Jeg vil gerne bede jer læse vejledningen der nu er lavet og som jeg håber i vil være med til at sprede budskabet om.

Det er vigtigt at man ikke neutralisere som løsning på udfordringer, andet end hvis det er sygdomsmæssige udfordringer.

https://www.linkedin.com/content-guest/article/nye-danske-vejledning-til-neutralisation-af-hunde-pejstrup

På forhånd tak fordi i læser det

 

 

Blødning under drægtighed hund

Først vil jeg skrive at man altid skal reagere på en blødning hos en formodet drægtig tæve. Så dette skriv skal ikke ses som en erstatning til et besøg og samtale med jeres dyrlæge, men mere som en erfaring med at det ikke nødvendigvis behøver at gå galt pga blødning 🙂 Så mere en erfaringsdeling med lykkelig udgang.
Jeg vil lige dele erfaring med en blødende tæve der formodes at være drægtig. Sidste år da Biegga var drægtig begyndte hun at bløde igen efter insemination. Hun blødte ret længe og jeg var meget bekymret. Vi fik udleveret antibiotika og hun blev scannet drægtig. Dyrlægen var bekymret for bakterier. Vi tog dog til anden dyrlæge og før jeg startede hende op på kuren, fik jeg hende podet og det blev sendt til analyse i Tyskland. Første dyrlæge havde set under eget mikroskop og vurderet at hun skulle på antibiotika. Men jeg var ikke så vild med tanken om antibiotika. Så begyndte at læse om det. Der er ikke megen forskning omkring emnet, men fandt dog denne artikel, som bygger på videnskabelig forsøg. 
Så Biegga fik amoxicillin i ren form (nogle antibiotika har tilsat andet, sammen med amoxicillin), men jeg fik dyrlægen til at bestille amoxibactin Vet til hund, som kun indeholder amoxicillin. Dette antibiotika produkt skulle ikke skade fostre. Og det var jo på det værste tidspunkt i forhold til påvirkninger af fostre, så var måske en smule hysterisk. Vi tog derfor til anden dyrlæge og bad om en podning, og et ønske om at de skaffede den type som jeg selv havde fundet. De skaffede den type antibiotika og Biegga kom på kuren. Vi skulle så have svar om der var nogle alarmerende bakterier i podning. Ingen bakterier der ikke må være der og Biegga skulle ikke have yderligere gjort. Det havde ikke været nødvendigt med antibiotika, men hvem tør tage den risiko. Vi færdiggjorde kuren og jeg scannede selv løbende. Så jeg kunne holde øje med at alt var som det skulle være.
 
Nu i år er hun parret og det er helt det samme forløb. Biegga startede med at bløde et døgn efter parring. Og bløder endnu. Denne gang er jeg dog mere rolig, og dyrlægen siger det ser fredeligt ud. Hun har åbenbart nogle sarte slimhinder, men nogle dyrlæger ville nok straks sige at det er livmoderbetændelse. Det er det ikke! Jeg tænker hun igen er drægtig, før jeg overhovedet kan scanne det. Bare fordi hun stadigvæk bløder. Hun trives, spiser, har ingen feber og virker helt igennem som en sund og drægtig tæve.
Eneste forskel er at hun bløder meget mørkt blod, præcis som sidste gang hun ventede sig. Der kom 6 sunde hvalpe.
 
Deler så andre ikke nødvendigvis går i panik fordi der er blod under drægtigheden. Når man googler det, så er der nogle skrækscenarier stillet op og meget lidt litteratur omkring positive oplevelser. Så nu har i min historie med i bagagen.

Udstationeringsfamilier søges

Kennel LappKees leder efter egnede familier og enlige, der ønsker at få en udstationeringshund.

Jeg ejer hunden indtil det der er aftalt på kontrakten er opfyldt. Jeg vil gerne have en mail fra dig/jer om hvad i kan tilbyde en hvalp/hund, og hvordan jeres hverdag ser ud. Det vil også være rart at få lidt indsigt i jeres familie. Hvor mange er i og er der børn mm. Jeg vil svare jer og i har mulighed for at stille spørgsmål, og jeg kan smide links op. Så gør mig og jer selv den tjeneste at sende info først.

Hvad betyder det at være vært for en udstationeringshund. Det kræver først og fremmest en udstationeringsaftale. Den aftale Kennel LappKees benytter er udarbejdet af DKK.

Udover aftalen så forventer jeg:

  • At i/du kan tilbyde hunden masser af kærlighed, og at den er en del af jeres familie
  • Et tæt samarbejde med udstationeringsfamilie
  • At jeg kan hente hunden til udstillinger, eller i eventuelt selv deltager i udstillinger (dette er nødvendigt for at få avlsgodkendt sin hund)
  • At der trænes med hunden
  • At hunden ikke skal være alene for mange timer om dagen
  • At i/du fodre med det foder jeg bruger
  • At i/du bor indenfor en 45 minutters kørsel til Kennel LappKees (dette er af hensyn til samarbejde)
  • At jeg bliver spurgt om pasning når i skal noget
  • At hunden har tæt kontakt til Kennel LappKees
  • At man har forståelse for at jeg som kennel har investeret i en hund der derfor skal holdes i god kondi, pels og vægt

Hvad får i/du når det er en hunhund:

  • En lækker lille hvalp gratis som bliver jeres når hunden har haft sit første kuld (inden den er 4 år)

Og når det er en hanhund:

  • En lækker lille hvalp som jeg har avlsretten på (aftalt i kontrakten hvor længe)

Praktiske ting:

Når en hunhund skal have sit første kuld, så skal den bo hos os her fra en uge før fødsel og til hvalpene er 8 uger gamle. Når hvalpene er 8 uger, så bliver jeres hund ejerskiftet og derefter har i fuld råderet over den. Det betyder at jeg har fået avlsgodkendt hunden med alle sundhedsundersøgelser der kræves. Derfor er det en risiko for mig og kræver stor tillid til at hunden ikke bliver overanstrengt, går på trapper og får den foder som vi har aftalt.

I/du har ingen udgifter udover daglig foder, almindelige dyrlægebesøg, som vaccinationer mm. Jeg betaler udstillinger og de undersøgelser der kræves for avl.

Ved hanhunde er det lidt nemmere, da hannen ikke skal bo her for at indgå i mit avlsprogram. Hunhunde plejer at komme til hanhunden, og det kan vi også finde ud af her. Så det er nemmere at være udstationeringsfamilie for en hanhund.

 

Er du/i blevet nysgerrige, så skriv til mig hvad du kan tilbyde en hund. Jeg har et stort ønske om at du beskriver din hverdag så meget som muligt, så jeg kan vurdere om netop en lapphund er egnet til dig.

Også gerne hvordan du tænker at indrette dig i en hverdag med hund. Her tænker jeg både dine ønsker for hvad hunden skal kunne. Vigtigt at vide om du har et ønske om at lære udstillingens kunst/verden, eller du forventer at jeg skal tage mig af den del.

 

 

 

 

 

 

 

Faderskabstest og DNA-profil DKK

Vejledning hvis du skal have klarlagt faderskab på et DKK hvalpe kuld:

 

Hos opdrætter:

  1. Hvalpene skal registreres manuelt i DKK inden de er tre uger gamle. Her tildeles navne og blanketten sendes enten på mail, eller med post (ved post skal den være fremme inden der er gået tre uger og det er opdrætters ansvar) Husk at betale forud.

http://www.dkk.dk/xdoc/120/Registreringsanmeldelse_ind.pdf

 

  1. Betal direkte på KU-sund før de går i gang med at lave testen. Hver opmærksom på at maks beløb for test af faderskab er uden DNA profil, som koster 75,- kr. for hver hund, Dette beløb er uden rekvisition, som man skal købe efter faderskabet er fastlagt og kuldet registreret hos DKK. Rekvisition hos DKK koster pr. hund 75 kr. oveni.  Man behøver ikke foretage en DNA profil medmindre man gerne vil have kuldet registreret som DNA godkendt på DKK´s hjemmeside.

http://ikvh.ku.dk/dokumenter/genetik-tests/dnaprofiler/

 

  1. Herefter printer man en kopi af registreringsanmeldelsen ud og tager med til dyrlægen der skal chippe/id-mærke hvalpene. Dette gøres for at dyrlægen kan notere id nummer ud fra anmeldelsen til senere registrering. Det vil sige der bliver ikke sendt noget fra DKK før og man skal derfor ikke tro det er samme procedure som normalt.

Der er tre måder man kan udtage materiale til DNA test:

  • Mundskrab (Her skal hvalpene ikke hverken drikke, spise eller andet to timer før mundskrabet skal tages) Der bør tages to/tre skrab med vatpind, som gerne må komme i samme glas og påføres id nummer. Et glas pr. hvalp.
  • Blod i form af blod gennem lille prik (øret) på FTA-kort. FTA-kort skal bestilles hos KU-Sund hvis dyrlægen ikke har dem og de ligger i pakninger af 5 stk. Man kan på KU-sund købe direkte på deres hjemmeside. 5 stk. koster ca. 310 kr. Skal bestilles i god tid da der skal være tid til at fremsende dem.
  • Blodprøve, men med små racer kan det være problematisk da der alligevel skal forholdsvis meget blod til og hvis hvalpen ikke vejer så meget, så kan dyrlægen have betænkeligheder ved procent delen der skal udtages. Tal med dyrlægen og vurder det ud fra race og vægt på tidspunktet.

 

  1. Udover ovennævnte så skal man udfylde formular omkring faderskab og tage den med til dyrlægen

http://www.dkk.dk/xdoc/120/Formular_faderskabssag.pdf

 

  1. Når faderskabet er fastlagt, skal ejere af hanhundene underskrive registreringsanmeldelsen og den skal sendes på ny med underskrift af hanhunde ejere til DKK. De vil hvis der er to fædre skulle registreres hver for sig. Først herefter kan kuldet registreres på hundeweb og rekvisition købes. Efterfølgende vil DNA-profilen blive registreret.

NOTE til opdrætter! Lov ikke hvalpekøbere de kan bestemme navn, da de allerede ved den tidligere id-mærkning skal kobles til navnet. Derfor er de jo ved faderskabssag ikke særlig gamle og man kan ikke vurdere deres sind i forhold til familie.

 

Ejere af hanhunde der er brugt:

 

  1. Begge hanhunde skal have foretaget blodprøve og ejer skal bestille tid hos egen dyrlæge (også i udlandet) og udfylde formular med data på hanhunden. I Norge koster det ca. 600, nkr og i Sverige omkring 700 skr

http://www.dkk.dk/xdoc/120/Formular_faderskabssag.pdf

 

Derudover skal moderens navn påføres formularen og medsendes til:

 

Husdyrgenetik

Institut for Klinisk Veterinær- og Husdyrvidenskab

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet; KU

Grønnegårdsvej 3, 2. sal

1870 Frederiksberg C

Att.: Tina Neergaard Mahler

 

For god ordens skyld er det en god idé at kontakte KU-Sund på telefon 21 18 11 84 og fortælle når blodprøver, mundskrab eller FTA-kortene er på vej. De planlægger proceduren og det går nemmere hvis de ved det kommer

 

God fornøjelse 🙂

 

Opdragelse af en Kees hvalp ud fra egen erfaring

Nu har jeg lidt overskud og tid til at komme med lidt gode råd og fif i forhold til opdragelse af en Keeshond. Jeg har nu to tæver og synes nogle udfordringer har været ens, selvom der også har været forskellige udfordringer, så vil jeg komme med råd til forskellige problemstillinger, som jeg selv har stødt på, eller som jeg har hørt andre har oplevet. Der vil kommer mere med tiden, så vend gerne tilbage, hvis du har en udfordring med din hvalp.

Generelt til opdragelse er timing. Husk at rose med ord og en godbid i starten. Ord i selv vælger, bare hunden forbinder ordet med noget godt. Ordet skal falde meget præcist. Tre sekunder for sent kan være nok til at hunden ikke forbinder jeres ord med det den lige har lavet.

Så timing er vigtig.

En hund der er stresset vil også have svært ved at tage indlæring ind. Så sørg for rolige omgivelser. Jeres hvalpe skal socialiseres, men husk at en hvalp også kan blive overstimuleret. For mange indtryk trætter og kan stresse hunden. Vi har alle sammen så travlt med at gøre det så rigtigt, men nogle gange er det bedste at sætte sig på en bænk et sted med sin hvalp, og lade den falde til ro. Lad den tage indtryk ind, mens den forholder sig i ro. I kan så invitere mennesker til at hilse på den på hug, og give den en godbid. Det er en god måde at lære at det hele kan foregå stille og roligt. Selv har jeg lært gennem opdragelse af de fire hunde jeg har nu. De er meget forskellige i temperament, men en ting vil jeg gøre fremover.

Vænne min hvalp til at forholde sig i ro uden der skal ske en helt masse.

På de fleste hvalpehold sker der også en masse, så det er vigtigt, som ejer, at kunne læse hvornår det er nok for hvalpen. Den fri leg kan være rigtig godt for de hvalpe der ikke har en flok derhjemme, men man skal være opmærksom på at de der leger er jævnbyrdige. En forsigtig hvalp kan nemt blive trynet og her kommer ejer ind.

Gå gerne ind og stop en ikke jævnbyrdig leg, mellem to hvalpe.

Personligt har jeg lært at møder med andre hunde skal foregå i min hvalps tempo. Jeg har med Biegga og Zita valgt ikke at gå på hvalpehold, der har megen leg. Netop fordi jeg har oplevet at nogle hvalpe bliver trynet og det kan faktisk skade hundes omgang med andre hunde. Jeg som menneske, vælger også selv hvem jeg har lyst til at være sammen med. Det skal i tænke på, når i forlanger at jeres hund skal være sammen med alle. Det er ikke sikkert jeres hvalp, er klar til den hund som den faktisk ikke så godt kan lide. Når jeg tager afsted til træning, så er mødet med andre hunde i snor nok for min hvalp. Det hele foregår i et tempo hvor jeg ikke kaster min hvalp ud i situationer den ikke kan overskue. Hvis i går på et hvalpehold der har megen leg, så hold selv øje med om jeres hund tryner andre, eller bliver trynet. Stop legen hvis det sker. Når så hvalpen er omkring 5 mdr. kan den bedre navigere i omgangen med andre hunde og selv sige fra. Det er vigtigt. I vores flok siger de voksne tydeligt fra, hvis Zita eller Biegga er for voldsomme. Men flokken bor også sammen til daglig og kender signalerne. Det skal jeres hvalp først lære i mødet med nye hunde. Så giv den tid til at afkode andre hundes signaler først.

Leg er som sagt godt for de hvalpe der ikke har en flok derhjemme, men her kommer i på arbejde. Det er altid jeres ansvar at sørge for at jeres hvalp hygger sig, men også at den ikke tryner andre hvalpe.

Bidehæmning:

Min egen Minka var forfærdelig i forhold til det at bide. Hver gang vi satte os på gulvet, overfaldt hun os hæmningsløst. Vi forsøgte stort set alt, men lige meget hvad vi gjorde, så bed hun i os. Nogle har dog god erfaring med at komme med et højt hyl, da det forskrækker hvalpen og ligner det som sker når de er sammen med deres søskende og andre hunde. De små sylespidse tænder gør ondt og kan være en kæmpe udfordring. Det er dog vigtigt at huske. Alt hvad de gør er deres natur. Alt det vi gør kan ødelægge tilliden og hunden kan have svært ved at få den tilbage. Så selvom i bliver irriteret, så forsøg at rejse jeg og gå væk, uden at køre situationen op til mere. Jeg ved det er svært, men har selv prøvet det og jeg ved det går over, hvis i takler det med ro og uden at lave en stor konflikt, så går det hurtigere over. Klart en fordel at have en flok der gider en hvalp. Herhjemme har Zita haft Biegga og vi har ikke mærket hendes tænder. Flokken har lært hende bidehæmning. Men ikke alle har en hund derhjemme, og nogle får måske hund for første gang. Jeg hører tit hvalpeejere sige at deres hvalp bider mere en normalt, men hvad er normalt. Ejere takler det jo også forskelligt. Så jeres hvalp er altså ikke værre end andre hvalpe, men måske er jeres håndtering af situationen ikke optimal. Jeg tror ikke selv at jeg håndterede Minka optimalt, da hun skulle lære bidehæmning, og har ikke haft samme problem siden. Så et eller andet gør jeg nok anderledes nu, end med hende. Selvfølgelig hjælper de andre hunde med den del.

MEN

Afledning er den bedste løsning.

Når hvalpen ikke længere bider i jer, så er det ros og gerne en godbid. Men husk på at det skal ske på nøjagtig det tidspunkt hunden ikke bider. Kommer belønningen for sent så forbinder hunden det med noget andet. Nogle gange kan den være i gang igen og man kan som ejer nemt komme til at give ros lige på det tidspunkt, selvom man faktisk roste at hvalpen slap, så husker hvalpen at den fik ros for at bide igen. Så timing!

Aflevering af ting:

En Kees hvalp/voksen er meget drillesyg. De stjæler alt hvad de kan få fat i. Igen handler det ikke om at være ulydig. En hvalp undersøger verden og specielt smagesansen er meget aktiveret.

Minka og Zita er lidt ekstra i den retning. Men det er faktisk også det der adskiller dem fra mine Finske Lapphunde. Når Biegga har taget noget, så er det for at ødelægge det, men når Zita tager noget den ikke må, så kan man se det på, at den logre med hele bagenden. Jeg behøver ikke se i munden på Zita, for at konstatere at hun har hentet en sok i vasketøjsbunken, eller andet hun faktisk ikke skal hente. Det er nok at se på hendes glade vrikken med hele bagenden, mens hun laver dæmpende signaler med ørerne (lægger dem tilbage) Hun er ikke storslem og legetøjet fra mit barnebarn er hun faktisk blevet ok til at lade ligge. Så selvom jeg har rost aflevering, så har hun lært det. Husk at vende det til træning.

En myte i opdragelsen. Mange tror de skal skælde deres hvalp ud, når den gør det. Eller at de ihvertfald ikke skal give den en belønning, når man tager det fra den. Der er ikke noget forkert i at træne aflevering, selvom hunden har taget noget som den ikke må.

Selv træner jeg dette med et smil. Selv om Zita gør noget hun ikke må, så er hun jo en Kees, og netop denne drillesyge tendens elsker jeg også, så kan det ikke nytte, at jeg ikke kan takle hende. Generelt er det jo vores ansvar som mennesker, at sørge for at vores hvalp ikke kan få fat i noget den ikke må få. Når jeg så glemmer at lukke døren og hun alligevel henter en strømpe, så benytter jeg situationen til at træne aflevering. Hun har efter tre sekunder glemt at hun har taget noget hun ikke må, så hvis der går mere end tre sekunder, så hjælper det ikke at være sur. Sørg for at sætte kommando på og træn aflever, istedet. Når hun afleverer, så får hun en godbid. Ordet dygtig efterfulgt af godbid falder med det samme jeg tager tingene ud af hendes mund. Zita ødelægger ikke ting og tager ikke mere af den grund. Med tiden er hun voksen og kender godt forskel på dit og mit. En Kees er en meget drillesyg hund, så respekter at jeres hund er unik i den retning.

Man skal ikke have en Kees, hvis man forventer at hvalpen er lydig med hensyn til alt inden for et halvt år.

Hvalpen gør som sagt ikke noget for at være ond, eller aggressiv, den gør det fordi den er hvalp og nemt bliver kåd.

Min hvalp knurre af mig:

Jeg oplevede ikke at Minka knurrede af mig på noget tidspunkt, men Zita er mere sin egen og har dermed også egen vilje. Den vil jeg ikke knække, men forsøger at respektere at hun siger fra, på den måde hun nu engang kan sige fra. Hun kunne som hvalp ikke lide at fremmede løftede hende op. Det fandt jeg ud af, da hun begyndte at knurre når vi løftede hende op nogle gange. I stedet for at lave en konflikt og straks tænke, at hun er aggressiv, så har jeg taklet det anerledes. Jeg har respekteret hendes knurren. Vi har alle herhjemme oplevet det, men blevet enige om at gøre det samme. Sætte hende ned. Så venter vi lidt tid, og tager hende op igen, men denne gang med ordet dygtig og godbid. Ganske kort og så sætte hende ned igen. Det samme sker når hun blev berørt og når jeg børster hende. Træningen foregår på nøjagtig samme måde, og hun gør det næsten ikke mere. Hun har været på udstilling et par gange og dommeren kan røre hende og tjekke tænder. Jeg var så nevøs for at hun ville knurre, men stille og roligt er hun mere tryg ved dette. Så igen ro på og lav ikke en konflikt. Serlvfølgelig er der forskel på en voksen hund og en lille hvalp. Så hvis i oplever en voksen hund knurre meget, så tag kontakt til en adfærdsbehandler, men vær skeptisk omkring vedkommendes metoder, da der er megen forskel på hvordan det italesættes og takles af forskellige behandlere. Selv er jeg tilhænger af psykologen Anders Hallgren og den norske adfærdsekspert Turid Rugas. Sidstnævnte har skrevet mange bøger om hundens signaler, som vi som mennesker er for dårlige til at afkode. Anders Hallgren har også skrevet mange bøger. De kan lånes på biblioteket, så læs.

Læs også gerne disse artikler i forbindelse med ovenstående.

http://dogtraining.dk/magasin/artikler/lederskab/lederskab.html

http://www.pressefolden.dk/knurrende-hunde-er-ikke-farlige/

——————-

Lad være med at anskaffe en Kees, hvis i vil have en lydig hund, der ikke er drillesyg, eller stædig. Ikke at den ikke kan lære det, men det kræver træning og tid. Når hvalpen er 1/2 år gammel, er den overhovedet ikke klar. I kan begynde at høst frugterne af jeres arbejde når hvalpen er godt igennem de kritiske stadier. Ca. 1 1/2 år vil den være før i har den færdige hund. Selv som 1 1/2 årig kan en Kees være mega stædig. Minka er stædig som en kamel, men jeg elsker de udfordringer hun giver os nogle gange.

Hvis i ikke kan smile hvis jeres Kees hvalp er drillesyg, og formår at vende det til træning, så lad være med at anskaffe en Kees. Selv elsker jeg når Zita gør lidt som overrasker mig. Også selv om det ikke altid er med min godkendelse.

Personligt bruger jeg ordet STOP fremfor NEJ, da man fra naturen altid høre de voksne hunde knurre. Når jeg siger NEJ, så er mit tonefald mere glad end når jeg bruger ordet STOP. STOP kommer mere fra maven, ligesom når mine voksne knurre for at stoppe en hvalp.

 

 

Zita på den første udstilling – kun 15 uger gammel

Vores lækre tævehvalp LappKees Zita var i går på sin første udstilling. Det var med lidt spænding at hun blev meldt til. Hun er jo kun 15 uger i dag. Så meget tidlig første debút.

Vi ankom i god tid kl. 10.15, selv om både Finske Lapphunde og Keeshond skulle meget sent i ringen. Jeg ville lige lade Biegga og Zita vænne sig til en indendørs hal med masser af mennesker. Biegga har deltaget en gang før på en udstilling, men den var udenfor og det er lidt anderledes. Desværre gik Biegga i løb blot tre dage før hun skulle udstilles, og hun er meget påvirket mentalt under løbetiden, hvilket jeg også kunne mærke på hende på dagen. Hun fik VG som jeg var fint tilfreds med, med tanke for omstændighederne.

Nå, men tilbage til vores baby Zita. Hun virkede ikke så påvirket af den megen uro i hallen. Hun kan dog ikke lide at alle mennesker skal røre ved hende. Specielt ikke når hun er på min arm. Det er for meget for hende. Vi fandt en tilbagetrukket plads i hjørnet af hallen og her generede vi ikke så mange hanhunde og Zita fik lidt ro.

Lige netop på denne udstilling var de to jeg skulle have i ringen, desværre ikke samlet i samme ring. For at det ikke skulle være løgn så skulle de ind omkring samme tid. Gode råd var dyre, men vi fik dog lov til at fremvise Zita i en kort pause under Svensk Lapphund fremvisninger. Tak til dommeren Kurt Nilsson fra Sverige for hans forståelse. Zita gik som en drøm. Hun viste sig fra absolut den bedste side.

Kritikken på Zita lød som følgende: “mycket søt baby med utmarkt huvud og uttryk, utmarkte proportioner, velvinklet, utmarkte tasser, for alderen bra rørelser, utmarkt svans”

Tak for den meget fin kritik Kurt Nilsson.

Hun blev selvfølgelig den bedste baby i racen, da hun var alene. Så med en BIR skulle hun videre til stor ring, hvor hun skulle op imod de babyer der vandt i af de andre racer.

Zita blev BIS 4 🙂 Og jeg var stolt af hende. Det var en lang dag, og hun var meget træt, da vi skulle i stor ring. Hvis hun fortsætter som hun er startet, så bliver hun en rigtig show girl.

Her er lidt billeder fra dagen:

Lille ring:

IMG_4655IMG_4657

IMG_4659IMG_4663

Store ring:

IMG_4750IMG_4752

IMG_4753IMG_4754

IMG_4756IMG_4759

IMG_4760IMG_4761

IMG_4763IMG_4765

IMG_4766IMG_4768

Stemningsbilleder uden for ringen:

Rocky (Zitas morfar)
Rocky (Zitas morfar)

IMG_4736IMG_4744

Rocky
Rocky

IMG_4749IMG_4745